Opholds- og handlekommune
d. 19 februar 2012

Jeg er flyttet fra kommune A i 2010, derefter boede jeg i kommune B i 1 år. Nu i 2012 er jeg flyttet tilbage til kommune A. Det er så kommune B, der skal betale for mig bl.a. hjælpemidler.
Hvor længe skal de betale? Er det alle ydelser som kommune B fortsat skal betale som fx BPA?

Hvor kan jeg læse om reglerne?

Jeg forstår det sådan, at kommune B har visiteret dig til en handicapegnet bolig, som du har fået i kommune A. Den kommune, som visiterer til boligen skal således bære udgifterne fremover, på samme måde, som hvis du havde fået boligen i kommune B.  

Reglerne fremgår af retssikkerhedslovens § 9c:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område   
§ 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. af den tidligere opholdskommune efter stk. 2-5. Bliver et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, eller over for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service, visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes refusion efter stk. 2, nr. 6, og stk. 3 dog af denne kommune.
Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,
2)  boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
3)  institutioner under sygehusvæsenet,
4)  institutioner under Kriminalforsorgen,
5)  boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, eller
6)  anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om social service.
Stk. 3. Når opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret til refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service.
Stk. 4. Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter
1) § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service,
2) § 58 a i lov om almene boliger m.v. eller
3) lov om friplejeboliger.
Stk. 5. Opholdskommunen har ret til refusion, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2-4 og den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. En opholdskommune har ligeledes ret til refusion efter stk. 1, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 66 i lov om social service, som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.
Stk. 6. Opholdskommunen refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service under en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1. Endvidere refunderer opholdskommunen udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, under en persons ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 2. I tilfælde omfattet af § 9, stk. 7, og § 9 a, stk. 7, ydes refusion efter 1. og 2. pkt. dog af den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter lov om social service.
Stk. 7. Opholdskommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blev tilkendt førtidspensionen. Refusion efter stk. 2, 4 og 5 udskyder retten til refusion efter 1. pkt.
Stk. 8. De udgifter, som opholdskommunen kan få dækket efter stk. 2-6, er opholdskommunens faktiske udgifter. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en takst eller beregnet et priskrav efter lov om social service, har opholdskommunen ret til refusion svarende til taksten eller priskravet.
Stk. 9. Retten til refusion efter stk. 2, 4 og 5 består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. En tidligere opholdskommunes pligt til at yde refusion i anledning af en borgers ophold i en institution efter § 110 i lov om social service består dog, indtil borgeren har erhvervet ny opholdskommune.
Stk. 10. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-5, indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.
Stk. 11. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 2-7 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.
Vejledninger mv.
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 33. Mellemkommunal refusion (Socialmin. vejl. nr. 73 af 3/10 2006).
Lovændringer
1/1 2011 ved lov nr. 628 af 11/6 2010 (Barnets reform) § 2.
1/8 2010 ved lov nr. 571 af 31/5 2010 (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.) § 5.
1/8 2010 ved lov nr. 550 af 26/5 2010 (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde) § 1.  

Noget andet er om B kommune fortsat er handlekommune. Reglerne herom fremgår af retssikkerhedslovens § 9 stk. 7:  

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område  

§ 9. Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, jf. dog stk. 7 og § 9 a, stk. 4 og 7.
Stk. 2. En person har opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog § 9 b, stk. 2.
Stk. 3. Ægtefæller har opholdskommune, hvor den fælles bopæl er.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om opholdskommune for personer, som opholder sig eller har fast bopæl i udlandet.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om sygedagpenge. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Stk. 6. Opholdskommunen kan, når der er særlige grunde til det, indgå aftale med en tidligere opholdskommune om, at denne fortsat har forpligtelsen til at yde hjælp. En sådan aftale er betinget af samtykke fra den, som modtager hjælpen.
Stk. 7. Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen i en anden kommune har fået ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,
2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) institutioner under Kriminalforsorgen eller
5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4. Stk. 8. Pligten efter stk. 7 består, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Pligten til at yde hjælp i anledning af en persons ophold i en boform efter § 110 i lov om social service består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen i en kommune, der efter stk. 7 har pligt til at yde hjælp til en person efter lov om social service, kan efter aftale med opholdskommunen, jf. stk. 2, bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til den pågældende.
Stk. 10. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået. Refusionen beregnes som refusion efter § 9 c, stk. 1.
Stk. 11. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvis der opstår uenighed mellem to kommuner om, hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp, jf. stk. 7 og § 9 a, stk. 7.
Bekendtgørelser
Retssikkerhed og administration på det sociale område (Socialmin. bek. nr. 1635 af 22/12 2010).
Vejledninger mv.
Ny bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (Socialmin. skr. nr. 9689 af 17/12 2010).
Retssikkerhedsvejledning - Kapitel 32. Handlekommune/opholdskommune (Socialmin. vejl. nr. 73 af 3/10 2006).
Andre regler:
Folkeregistrering (Indenrigs- og Sundhedsmin. bek. nr. 1153 af 23/11 2006, ændret ved bek. nr. 76 af 12/1 2011).
Folkeregistrering (Indenrigs- og Sundhedsmin. vejl. nr. 85 af 23/11 2006).
Lovændringer
1/8 2010 ved lov nr. 550 af 26/5 2010 (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde) § 1. Se også noter bagest i loven.  

Du skal selvfølgelig vide, hvem du i givet fald skal kontakte omkring de støtteforanstaltninger, som du har behov for. Ved tvivl skal du altid kontakte opholdskommunen - altså den kommune, som du nu bor i (kommune A).

Skrevet d. 19 februar 2012