Ophold udenfor egen kommune
d. 22 november 2009

Min hustru har sclerose, hvorfor hun har brug for hjælp i hverdagen. Dette til trods tager vi hvert år på en uges ferie. Det har vi gjort i mange år, men det er første gang sidste år, hvor vi var i Jylland, at vi har skulle betale for en plejeseng samt en lift, som kom fra nærliggende kommune - regningen lød på 2000 kroner.

I år var vi i så et andet sted i landet, i et handicapvenligt sommerhus. Denne gang lød regningen på plejeseng samt en lift på 2800 kroner.

Mit spørgsmål er, om der er lavet nye regler vedrørende leje af hjælpemidler? Det næste bliver vel at vi selv til at betale personalet for at få hjælp, når vi er på ferie.

Hvis man har lavet om på reglerne, så er det i hvert fald gået forbi vores lokalformands næse.

Så derfor spørger jeg/vi nu dig, for at få en klar besked, om hvordan reglerne er, med hensyn til hvem der skal betale for hjælpemidlerne når man er på ferie.

 


Reglerne om hvilken kommune, der skal yde personlig/praktisk hjælp og hjælpemidler ved ophold udenfor egen kommune fremgår af retssikkerhedsloven, jf. vejledningens pkt. 281- 283, se nedenstående:

"Personlig og praktisk hjælp

281. Efter § 9 b, stk. 1, har en person med midlertidigt ophold uden for opholdskommunen ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven. Det forudsættes, at der er bevilget personlig og praktisk hjælp - midlertidigt såvel som varigt - i opholdskommunen.

Den midlertidige opholdskommunes handleforpligtelse gælder, uanset om opholdet skyldes familiebesøg, sommerhusophold, højskoleophold eller andet. Det afgørende er opholdets midlertidige karakter. I praksis er begrebet »midlertidig opholdskommune« fortolket således, at det også omfatter personer, der modtager terminalpleje i hjemmet hos en nærtstående i en anden kommune. (Se punkt 284.)

Den midlertidige kommune træffer afgørelse om, hvilken konkret hjælp der er nødvendig for borgeren. Afgørelsen træffes af den midlertidige opholdskommune i forhold til det lokale serviceniveau. I det omfang lovgivningen giver borgerne valgmuligheder, vil dette også gælde for personer, som opholder sig midlertidigt i kommunen.

§ 9 c, stk. 6, i retssikkerhedsloven giver den midlertidige handlekommune mulighed for at få refunderet udgifterne til personlig og praktisk hjælp m.v. i opholdskommunen. (Se punkt 307)

Hjælpemidler

282. Den midlertidige opholdskommunes handleforpligtelse efter § 9 b omfatter personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven. Det er som alt overvejende hovedregel opholdskommunen, som stiller hjælpemidler til rådighed - også under midlertidige ophold i en anden kommune. En undtagelse til hovedreglen er, når der bliver akut behov for hjælp.

Endvidere kan den midlertidige handlekommune, efter omstændighederne, være forpligtet til at stille et hjælpemiddel til rådighed, når det sker af hensyn til den midlertidige kommunes tilrettelæggelse af hjemmehjælp til en ansøger under det midlertidige ophold i kommunen.

SM R-04-00: Den faste opholdskommune skulle behandle en ansøgning om elektrisk plejeseng til anvendelse i sommerhus i anden kommune, fordi ansøgningen var begrundet i ansøgers egne permanente behov og ikke hensynet til sommerhuskommunens tilrettelæggelse af fx hjemmehjælp til ansøger under opholdet i sommerhuset.

SM R-06-02: Ankestyrelsen fandt, at A kommune var forpligtet til at stille nødvendige hjælpemidler - herunder en plejeseng - til rådighed for ansøgeren også under dennes midlertidige ophold i sommerhus i B kommune, hvor ansøgeren modtog hjemmehjælp.

Ankestyrelsen lagde til grund at ansøgeren med rette var bevilget plejeseng som hjælpemiddel, og at bevillingen ikke skyldtes sommerhuskommunens forhold. Begrundelsen for afgørelsen var, at A kommune var opholdskommune for ansøgeren, idet han havde fast bopæl i A kommune. Under opholdet i sommerhuset var A kommune uændret opholdskommune, mens B kommune var midlertidig opholdskommune.

I de tilfælde, hvor et hjælpemiddel bevilges af hensyn til ansøgerens daglige pleje, og hvor hjælpen foretages af hjælpere ansat af ansøgeren med økonomisk støtte fra ansøgerens faste opholdskommune, er det ansøgerens faste opholdskommune, som har forpligtelsen til at behandle ansøgningen om hjælp.

283. Hvis der opstår et akut behov for et helt specielt hjælpemiddel, skal opholdskommunen tilkende det nødvendige hjælpemiddel, hvis betingelserne efter servicelovens § 112 i øvrigt er opfyldt.

For så vidt angår leveringsudgifter i forbindelse med levering af et hjælpemiddel, fx en seng eller en lift, afholdes disse af den midlertidige opholdskommune. Ansøgeren kan således ikke pålægges at skulle betale for leveringen. Der gælder de samme regler, som gælder for kommunens egne borgere. Det vil sige, at der ikke kan opkræves betaling for leveringen af hjælpemidler."

Jeg mener derfor, at I skal kontakte jeres bopælskommune for nærmere rådgivning i forbindelse med jeres ferieophold.

Skrevet d. 22 november 2009