Gå til hovedindhold

Opbevaring af Rebif på rejse

Spørgsmål

Jeg tager Rebif tre gange om ugen, og skal til at bestille en rejse til Borneo. I den forbindelse vil jeg høre, hvordan jeg skal forholde mig, hvis min medicin ikke kan opbevares i temperaturer under 25 grader, som det anbefales?

Jeg planlægger at tage afsted i 16 dage, og er i tvivl om hvorvidt jeg har mulighed for at nedkøle medicinen under hele min tur. Kan jeg tage den selv om den har været opbevaret over 25 grader?

Svar

Både Rebif Smart og almindelig Rebif kan holde sig uden for køleskabet i 2 uger ved max 25 grader. Overstiger det 25 grader kan der ikke helt garanteres for effekten, men det afhænger selvfølgelig af, hvor længe det har været over 25 grader.

Til Rebif er der en mellemstor køletaske, som kan holde Rebif koldt i 15 timer, og så er der en stor, som kan holde i op til 25 timer alt efter temperatur. Du kan få en af disse køletasker sendt direkte hjem til dig fra firmaet, eller få dem fra det hospital hvor du får udleveret medicin.