Opbevaring af Avonex
d. 22 november 2009

Jeg får behandling med Avonex, og har opbevaret min seneste portion i et skab i soveværelset, med en max. temperatur på 20 grader.

Jeg havde desværre i hovedet at de nye Avonex kunne opbevares ved stuetemperatur, men ser nu til min gru at det kun er i op til en uge. De uåbnede pakker har været opbevaret i skabet siden slutningen af marts, og den åbnede æske har været opbevaret i køleskabet.

Jeg har nu lagt alle æskerne i køleskabet - er det okay?

Avonex har en "transporttid" på 12 timer udenfor køleskabet. Det vil sige at man kan hente medicinen, og bringe den til sit køleskab uden køleelement, hvis det kan foregå indenfor 12 timer.

Herudover har en enkelt sprøjte en holdbarhed på 1 uge udenfor køleskabet (op til 30 grader). Det kan man for eksempel benytte sig af, hvis man skal rejse, og har brug for kun  at have en sprøjte med. Skal man have flere med, skal de i en køletaske, idet man ikke må bryde nedkølingen i flere dage, og så lægge dem tilbage i køleskabet.

Det vil sige: Har avonex været udenfor køleskabet i flere dage, skal den tages inden for en uge. Derfor er det ikke så godt med din opbevaring af Avonex, og du må tale med dem på dit behandlingssted, hvordan I klarer det.

Skrevet d. 22 november 2009