Nye behandlinger mod MS
d. 22 februar 2015

Jeg synes, man hører og læser at der sker en masse indenfor forskning i nye lægemidler til behandling af sclerose, men at det også tit kan være svært at finde ud af, hvor meget der reelt bliver til en behandling/forebyggende behandling som udbydes. Hvis I skulle sætte finger på et par af de meste lovende behandlinger under udvikling, hvilke skulle det være og hvorfor?

Der er en meget positiv udvikling i gang indenfor udvikling af nye lægemidler mod MS, og hvis man skal fokusere på noget af det mest lovende, er det nok de nye såkaldte monoklonale antistoffer. Det er immunstoffer der f.eks. kan designes til at ødelægge visse af kroppens immunceller eller hæmme deres funktion, som man kender det fra natalizumab (Tysabri). Indenfor MS bruger man disse behandlinger, til at dæmpe den autoimmune reaktion, som nedbryder nervesystemet. Det er i særlig grad de nye B-celle behandlinger, der har vist meget gode resultater, hvor det lægemiddel, som er længst fremme i udviklingen (ocrelizumab) hæmmer udviklingen af nye kontrastopladende plaks på MR med 96%. Resultaterne fra et stort fase 3 studie med ocrelizumab, vil formentlig blive offentliggjort i løbet af foråret og såfremt det er positivt, vil der ikke gå længe inden medicinen er på markedet.

Hvis du vil læse mere om de nye behandlinger med monoklonale antistoffer er her en reference Novel monoclonal antibodies for therapy of multiple sclerosis.
 

Skrevet d. 22 februar 2015