Novantrone til primær progressiv sklerose
d. 22 november 2009

Jeg er en kvinde på 61 år, som har fået diagnosen PPMS i juli 2008, behandlingen er inj. Novatrone i november. Mit spørgsmål er, om det ikke er vigtigt at starte behandlingen i dag ?

Mitoxantrone eller novantrone er en kraftig, immundæmpende medicin, som hos nogle kan bremse sygdomsforløbet ved primær progressiv sklerose. Medicinen bruges dog overvejende til behandling af sekundær progressiv sklerose, d.v.s. langsomt fremadskridende sygdom hos en patient, der tidligere har haft eller fortsat har egentlige sygdomsattakker, og virker bedst hvis der har været egentlige attakker. Behandlingen har overvejende forebyggende effekt. Naturligvis er det en fordel at starte behandlingen så hurtigt som muligt, men da primær progressiv sklerose generelt kun udvikler sig langsomt, vil det næppe have nogen betydning om behandlingen starter et par måneder før eller senere.

Skrevet d. 22 november 2009