Nedsat seksuel lyst

Jeg har et kæmpe problem, som er ved at ødelægge det hele for mig. Jeg er en pige på 28 år, fik diagnosen i april 2012. Har været sammen med min fantastiske kæreste i lidt over 2 år nu. Men min sexlyst er væk. Forsvundet. Fuldstændig ikke-eksisterende og det er ved at ødelægge mig. Jeg har prøvet at "tvinge/lokke" mig selv, men der er intet der virker.

Jeg får Avonex og er ovre de værste bivirkninger, og ellers får jeg Sertralin mod depression. Jeg er ved at vænne mig til at mine tæer sover nu og da og har ikke rigtig nogen gener med hensyn til sclerosen. Jeg ved ikke hvad jeg/vi skal gøre. Hjælp.

Sertralin er et SSRI præparat eller lykkepiller, og de har desværre alle den bivirkning, at de nedsætter den seksuelle lyst.
I dit tilfælde kunne du tale med din egen læge om at skifte til et andet antidepressiva, men ikke et SSRI præparat, såfremt du fortsat har brug for behandling. Avonex har ikke seksuelle bivirkninger.

Skrevet d. 26 april 2013