Naboen har grænseoverskridende opførelse
d. 10 november 2015

Jeg henvender mig til jer, fordi jeg ikke ved, hvor jeg ellers kan henvende mig med mine spørgsmål. Min nye nabo er en dame på 76 år gammel, som har sclerose. Vi er de "nye" naboer. Vi vil gerne have et godt naboskab, men er kommet i en situation, hvor vi undgår vores nabo. Problemerne er, at vores nabo "digter" ting, og mener at vi har indgået aftaler, som vi aldrig har aftalt. Samtidig, er vores nabo ensom og bange, med det resultat at vi ikke kan gå ud i vores egen have, uden at hun straks kommer ud og "forlanger" socialt samvær. Hvis vi ikke "leger med" bliver det udlagt som om, at vi er sure og vrede på hende, hvilket vi overhovedet ikke er. Vi vil bare gerne leve vores liv, uden utidig indblanding, misforståelser og "løgne".

Jeg har prøvet at tale med hendes voksne børn om problematikken. Det er vores umiddelbare opfattelse, at familien ikke har viden om de psykologiske følger af sygdommen og evt. konsekvenser af medicinering. Familien besøger hende kort hver dag holder have, køber ind osv. Kort sagt får vores nabo hjælp til alt praktisk. Vi bor i en lille landsby, hvor det er vigtigt, at man socialt kommer godt ud af det med hinanden, og familien har boet i området i generationer. Vi er vidende om, at vi ikke er de eneste som oplever udfordringer på det psykologiske område. Naboen går til banko 2 x om ugen. Det medfører at diverse "opdigtede" historier skaber unødige konflikter. Ikke kun for os, men også for andre i området. Hvad gør vi for at samtale med familien omkring disse problematikker? Vi kommer fint ud af det med familien, men det er som om, at de slet ikke vil indse at der er nogle psykiske udfordringer.

Vi vil gerne hjælpe vores nabo og have et godt naboskab. I øjeblikket har vi dog trukket os, fordi der opstår for mange historier og usandheder, som vi slet ikke kan genkende, og som skader vores sociale omgang med andre i lokalsamfundet. Samtidig ved vores nabo alt om, hvem vi har som gæster, hvem vi besøger, hvornår vi har håndværkere, hvornår vi går i seng og står op, osv. Dette er måske normalt med lidt sladder i mindre samfund, men her er det lidt ovre i det ekstreme. Hvordan får vi åbnet op for dette tabu uden at fornærme familien? Jeg kan ikke finde noget på nettet omkring netop disse problematikker og håber derfor at I måske kan være behjælpelige med noget informationsmateriale for de pårørende.

Tak for din mail, hvor du fortæller om dilemmaer i forhold til jeres nabo på 76 år, der har sclerose. Du har ret, når du skriver, at dilemmaerne er tabubelagte og derfor både vanskelige at tale om og finde løsning på.  Dine spørgsmål og din frustration er kendte og relevante for mange andre mennesker, hvor en pårørende, ven eller nabo har sclerose. Du og din mand ønsker er godt naboskab, men dette synes meget svært at opnå, når I føler jer mistolket, bagtalt og i en vis grad overvåget. Det er vanskelige problemstillinger, men jeg håber alligevel nedenstående kan være til nogen hjælp. Du fortæller, at I bor i et lille samfund, hvor alle kender hinanden og hvordan ikke kun I, men også andre i byen oplever, at jeres nabo spreder usande historier. Samtidig beskriver du, at I oplever, at naboen er optaget af hvad der foregår hos jer på en måde der føles intimiderende.

Allerførst vil jeg give dig ret i, at mange med sclerose har psykologiske følger. Disse udarter sig på meget forskellig vis, og for nogen kan der også ske ændring af personligheden. Ud fra din beskrivelse er det ikke til at vide, om det er følger af sclerosen, eller om det er en adfærd jeres nabo ville have haft muligvis på grund af alder og ensomhed? Hverken den ene eller den anden forklaring retfærdiggør dog adfærden. Den enkleste løsning på jeres problem ville være, at jeres nabo indså, at hun mistolker jeres signaler, at I ikke ønsker at afvise hende, men I gerne selv vil vælge hendes selskab til og fra, uden hun bliver fornærmet og føler sig afvist.  Og samtidig lod være med at ”snage” i jeres liv, men fandt andre interesser. Men, som du beskriver det, tror jeg ikke dette umiddelbart vil ske.

Det er dejligt, at I har en god relation til hendes voksne børn, og jeg vil anbefale, at I fortsat inddrager dem. I jeres samtaler vil jeg anbefale, at I er meget ærlige omkring, hvad der sker, og hvordan I oplever det, prøv at undgår fortolkninger og finde årsager. Forsøg at være orienteret mod hvad der måske kan ændre situationen både fra naboens men også jeres side. Ud fra hvad du fortæller har jeres nabo en stor interesse i jer og ønsker jeres selskab, selvom hun viser det på en måde, så hun opnår det modsatte. En idé kunne være, at invitere naboen og hendes voksne børn på kaffe, og snakke om hvordan I fremadrettet skaber et godt naboskab, hvor I hjælper hinanden samt undgår misforståelser m.m. I skal bruge denne snak til at tale om, hvad der er godt naboskab og måske indgå nogle klarer aftaler om, hvordan og hvornår man er sammen. Måske bør I skrive det ned så aftalerne er klare. Hvis eller når der igen sker mistolkninger m.m., så mødes I alle igen, og taler om den konkrete episode og taler om, hvordan I undgår den fremadrettet. Min erfaring er, at det er bedst hvis uenigheder/misforståelser kan tages op hurtigst muligt, efter de er opstået. Derved undgår man så flere nye episoder og man kan med udgangspunkt i den aktuelle hændelse få talt om, hvad man fremadrettet gør for at undgå gentagelser. Derved kan man også nedtone diskussionen om hvem der havde ret og, hvem der tog fejl.

I Scleroseforeningen har vi foldere, som man kan bestille gratis eller downloade fra hjemmesiden. Der findes ikke foldere der omhandlere de nævnte problemstillinger direkte, men der er skrevet foldere der henvender sig til det at være pårørende, og folder omkring ændringer af personligheden ved sclerose, som måske kan være til hjælp. Håber mit svar kan bruges fremadrettet, og du kan evt. bede naboens børn læse dette indlæg for at give dem en større forståelse af, hvilke dilemmaer du og din mand står i.
 

Skrevet d. 10 november 2015