Nødkald
d. 20 oktober 2010

Vi kommer til en borger der har sclerose, som bor i eget hus. Han har fået bevilget nødkald, således at han kan trykke på en knap og hjemmeplejen vil hjælpe ham i hans nød. I den forbindelse skal vi jo have mulighed for at komme ind til ham, hvorfor han har udleveret en nøgle.

Denne nøgle går fra hånd til hånd, hvilket dels skaber usikerhed og dels kan den medarbejder, der har nøglen, befinde sig langt fra borgerens hjem, hvilket giver ventetid på hjælpen.

For nylig var borgeren faldet forover ned i et lys og der gik ild i hans skjorte. Vi var tilfældigvis i nærheden, men tankerne om de konsekvenser det ville have givet hvis vi ikke havde været i nabolaget, er ikke til at bære.

I 2009 investerede kommunen i de såkaldte nøglebokse, og alle der havde fået bevilget nødkald skulle acceptere, at en sådan boks blev sat uden på husmuren - den ville blive opsat gratis, og ville blive fjernet, når der ikke længere var brug for nødkaldet. Borgeren det her drejer sig om, ville på ingen måder tillade dette, og vi accepterede modvilligt, og tænkte at vi med tiden kunne overtale borgeren.

Efter den nylige episode har jeg talt med borgeren, og bedt ham om at vælge mellem to løsningsmodeller:

1. En nøgleboks. 2. En krukke hvor nøglen skulle ligge. Han vil på ingen måder vælge mellem disse muligheder, og jeg har sagt til ham, at så må jeg træffe valget for ham - altså en nøgleboks.

Så kommer mit spørgsmål: Kan jeg, mod hans vilje, opsætte denne boks, og i givet fald, hvordan skal han orienteres? Det er jo hans ejendom og vi skal komme der.

Du skal orientere dig i lov om retssikkerhed og administration samt vejledning nr. 73 af 3.10.2006 kap. 6, der blandt andet handler om borgerens medvirken ved behandling af ansøgninger, samt borgerens eget ansvar.

Skrevet d. 20 oktober 2010