Når opmærksomheden svigter
d. 16 december 2013

Jeg har haft sclerose i 25 år. Jeg føler mig tit "udenfor", når vi er sammen med venner eller vores familie, jeg sidder bare og nikker venligt og aner til tider ikke, hvad de snakker om, eller hvorfor de pludselig for eksempel griner. Jeg vil så gerne være med, men det er jeg bare ikke. Der er også de der trælse situationer, hvor jeg bliver irettesat om noget, vi har snakket om, og som jeg ikke kan huske. Der kan godt være noget, jeg har været med til at aftale.
Det gør mig så forbandet ondt for min familie, at de skal slæbes med sådan et "skravl". Kan man gøre noget, og hvad kan man gøre?
 

Du skriver, at det er svært at følge med i en samtale, når der er flere tilstede. Det er netop en af de hyppigst beskrevne vanskeligheder, som jeg hører om i min konsultation fra mennesker med MS. Det sociale fællesskab er meget væsentligt for os mennesker, og det er smertefuldt at føle sig udenfor. 

Som følge af de skader sclerosen kan medføre i hjernen kan opmærksomheden svigte på forskellig vis. Det du beskriver handler formentlig om, at det kan være svært at adskille alle de forskellige lyde (snakken) du hører - hvad er væsentlig, og hvad er mindre væsentligt? Det kan også være svært at holde fokus tilstrækkeligt lang tid til at fange essensen af samtalen. Nogle gange må man opgive at følge med, andre gange bliver indholdet i samtalen ikke lagret i hukommelsen. Det er vigtigt, at dine venner og familie ved, hvorfor dit venlige nik er eneste bidrag til samtalen, og at de ved, at det er svært at huske, når "støj på linjen" forhindre langtidslagring. Dine omgivelser skal vide, at disse kognitive følger er ligeså almindelige som fysiske følger af MS.

Du kan optimere dine muligheder for at følge med i samtalen ved, sammen med det øvrige selskab, at minimere støjen. Prøv at aftale, at der kan være perioder i samtalen, hvor der kun er to, som taler ad gangen, at man forsøger at undgå at afbryde hinanden og tale indover hinanden, og at der gives god tid. God tid giver bedre arbejdsbetingelser for din hukommelse. Du må så også acceptere, at det indimellem kan være nødvendigt at læne dig tilbage og lade samtalen passere. I skal også være opmærksomme på, at det kan være en stor hjælp at få gentaget væsentlige ting eller måske få noteret det ned.

Det er i øvrigt god kognitiv stimulation, gymnastik for hjernen, at deltage i middage eller fester, hvor opmærksomhedsfunktionerne udfordres. Men meget vigtigt, at du er opmærksom på, at det er en udfordring for dig, og at du giver dig selv lov til at stå af indimellem. Det er altid bedre bevidst at give sig selv et helle, i stedet for at bliver frustreret over ikke at kunne følge med hele tiden.
 

Skrevet d. 16 december 2013