Når børnene har scleroselignende symptomer
d. 22 november 2009

Jeg har MS på 10. år, men har kun været fast diagnoseret i 2,5 år. Da jeg blev diagnoseret, talte vi om, at MS dør man ikke af og det er ikke direkte arveligt. Ingen i min familie har haft MS, men pludselig fik jeg sygdommen.

Min datter på 17 år er nu begyndt at klage over træthed, sovende ben/fødder, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Det er ikke symptomer hun næver ofte og ikke altid sammenhængende, men indimellem kommer der noget fra hende.

Vi har et åbent forhold omkring min MS. Jeg har det godt og er selvhjulpen. Jeg har en del attakker, men har heldigvis ikke fået store mén. Vi har herhjemme ikke på noget tidspunkt snakket om at der kunne være noget galt med hende, men min angst er der - specielt når hun nævner nogle af de symptomer hun gør.

Jeg vil derfor gerne spørge, hvordan jeg skal gribe det her an? Jeg er bange for at skræmme hende, for det er jo ikke sikkert der er noget galt, så hvad skal jeg gøre?

Det, at den ene af ens forældre får sclerose, kan sætte meget i gang både af psykiske og fysiske reaktioner. Din datter er 17 år og er således i en følsom alder hvor der allerede er mange ting at forholde sig til. Det, at du har fået sclerose, kan ikke undgå at gøre hende bekymret og ængstelig.

Det er velkendt at børn og unge kan udvikle scleroselignende symptomer når den ene af deres forældre har sclerose. Dette er såkaldte


psykosomatiske reaktioner. Én scleroseramt beskrev at hendes barn udviklede ”sympatisymptomer.” Disse symptomer kan således skyldes medfølelse og indføling, men også angst, sorg eller vrede eller andre følelser.

Det er godt at I snakker om sygdommen derhjemme. Det kan dog godt være at din datter ikke fortæller alt hvad hun går og tænker og føler, og det er således en god idé at fortsætte med at snakke om sygdommen, hvis hun har behov for det.

I disse samtaler er det godt hvis du får vist din datter at du godt kan holde til at hun fortæller hvordan hun har det med sygdommen, samt at du får vist hende at du selv tager ansvar for din sygdom. Mange børn og unge tager alt for meget ansvar for deres forældres sygdom - også uden at forældrene nødvendigvis opdager dette.

Hvis du har behov for at blive yderligere beroliget, kan det være en idé at gå til din egen læge og får en snak med ham. Det kan virke beroligende at høre fra en læge at din datter ikke er syg, men at hun "bare" er ængstelig.

Så længe din datter ikke selv udtrykker angst for at hun skulle have fået sclerose, er det ikke hensigtsmæssigt at involvere hende i et lægebesøg.

Du er også altid velkommen til at ringe til psykologerne i Scleroseforeningen, i vores telefontid på hverdage mellem kl. 11-12, på tlf. 36 46 36 46.

Skrevet d. 22 november 2009