Når andre er chauffør i handicapbil
d. 22 november 2009

Min søn ejer en bil som er indrettet til hans handicap. Bilen er på gule plader. Da hans i sin tid fik bilen kørte han den selv, siden hen blev hans handicap forværret, og han mistedede sit kørekort. Hvis han skal nogen steder nu, skal han altså have en chauffør til at køre bilen for sig.


Mit spørgsmål er nu: Må bilen holde parkeret hos den, som oftest er chauffør for ham, eller skal bilen holde parkeret på hans egen adresse? Hvis bilen må holde parkeret hos den, som oftest er chauffør for ham, må denne chauffør så bruge bilen til sin egen private kørsel?


Hvis det ikke er tilladt at bruge bilen til chaufførens private kørsel, hvad er så straframmen for det?

Reglerne om støtte til bil fremgår af § 114 i lov om social service og vilkårene af bekendtgørelse nr. 615 af 15.6.2006 §§ 12 og 13: Vilkår for støtte til lån og afgiftsfritagelse og -nedsættelse (jeg har fremhævet der der er særlig relevant i forhold til dit spørgsmål):

§ 12. Som vilkår for lån efter § 5, stk. 1 og 2, gælder:


 


1) Lånet skal anvendes til køb af fabriksny bil, jf. dog stk. 2 og 3.


 


2) Bilen skal registreres i navnet på den person, der har modtaget støtte.

3) Centralregistret for motorkøretøjer registrerer bilen med en klausul om, at ejer/brugerskifte inden 6 år efter registreringen kun kan finde sted efter forudgående tilladelse fra kommunen.


 


4) Bilen skal holdes kaskoforsikret for bilens fulde værdi inklusiv nødvendig indretning, som bilen efterfølgende er blevet forsynet med efter § 10.

5) De helbredsmæssige og eventuelle erhvervs- eller uddannelsesmæssige forudsætninger for støtte skal fortsat være til stede, jf. §§ 1-3.


 


6) Bilen skal i videst mulig omfang anvendes til at dække det totale kørselsbehov for den person, der har modtaget støtte.


 


7) Bilen må ikke overdrages, udlejes, udlånes i længere tid.


 


8) Bilen må ikke stilles som pant eller anden form for sikkerhed for gæld, som ikke vedrører den.

9) Det fastsatte afdragsvilkår skal overholdes.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan der ydes støtte til bil, som ansøgeren eller en anden person i husstanden har købt fabriksny inden for det sidste år. Støtten ydes med virkning fra bilens første registrering.

Stk. 3. Der kan ligeledes uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ydes støtte til bil, hvis bilen tidligere er bevilget efter servicelovens § 114 og samtidig er under 2 år gammel regnet fra bilens første registrering. Det er en betingelse, at bilen sikkerheds-, drifts- og kvalitetsmæssigt er i forsvarlig stand og samtidig kan forventes at holde i 6 år. En ansøger kan ikke pålægges at tage imod en brugt bil.

 


§ 13. Som vilkår for afgiftsfritagelse og -nedsættelse, jf. § 7, gælder:

1) Bilen skal være registreret i ansøgerens navn.

2) De i § 12, stk. 1, nr. 5-7, nævnte vilkår.

Som det fremgår af ovenstående, er der det således den, der ejer bilen, der afgør, hvem der skal køre for ham og hvordan det skal foregå. Kørselsbehovet skal dækkes og bilen skal være til rådighed for den, der har fået bevilget bilen.

Overholdes betingelserne ikke kan kommunen træffe afgørelse om inddragelse af støtten, det vil i givet fald ske ved en konkret sagsbehandling og konkret afgørelse.

Skrevet d. 22 november 2009