Gå til hovedindhold

Muskelsmerter og uro ved Avonex

Spørgsmål
Jeg har været på Avonex i ca. 3 måneder og har fra start haft de typiske bivirkninger ved medicinen - influenza-symptomerne der oftest er overstået i løbet af 12-16 timer, og som kan holdes nede med et par Pinex.

De sidste 2 gange jeg har taget medicinen, oplever jeg at have muskelsmerter og uro i kroppen indtil 3-4 dage efter injektionen. Uroen og smerterne er værst, når jeg ikke bevæger mig. Kan det være medicinen der er skyld i det, eller hvad kan årsagen være?
Det skal lige tilføjes at jeg er nydiagnostiseret i november 2011, og har haft føleforstyrrelser 2 gange med 2 års mellemrum, har fuldtidsarbejde og egentlig ikke rigtig nogen gener af sygdommen udover de gener medicinen har medført.
Svar
Muskelsmerter og uro kan godt være relateret til Avonex, se evt. http://www.scleroseforeningen.dk/da/Spoerg-eksperterne/Netraadgivning/S…, omend det er lidt underligt, at det først kommer efter 3 måneders behandling.
Der er god chance for, at det er et forbigående symptom, og at det under alle omstændigheder bliver bedre med tiden.