MS og forhøjet blodtryk
d. 17 april 2015

Jeg læste på Netdoktor om forhøjet blodtryk og nedsat funktion. Der stod at ældre mennesker med forhøjet blodtryk kunne få nedsat funktionsevne, og tænker nu på om det måske også gælder os med sclerose? Jeg har selv forhøjet blodtryk, og tænker på om det rammer os nu, hvor vi er svage pga. sclerose?

Det er en rigtig god ide at passe på blodtrykket. Mennesker med MS, har ofte nedsat funktionsevne som følge af sclerosen. På grund af nedsat mobilitet øges risikoen for hjerte-kar sygdomme, herunder forhøjet blodtryk. Når blodtrykket stiger øges risikoen for blodpropper og blødninger, hvilket kan have stor betydning for funktionsevne og helbred. Hvis man har sclerose og desuden rammes af blodprop i hjerte eller hjerne, er man dårligere stillet end f.eks. mennesker, der ikke har en invaliderende sygdom i forvejen.

Skrevet d. 17 april 2015