MR-skanning og MR-kontraststof
d. 22 november 2009

Jeg fik foretaget en scanning i august 2008, hvor man kunne se et suspekt men inaktivt område på 0,5 cm. Scleroseklinikken henviste mig til en ny scanning, i juli måned i år, for at se om nye områder er kommet frem. Jeg har frabedt mig kontrastvæske ved denne scanning.

Jeg har nu to spørgsmål:

1. Vil det inaktive område kunne blive aktivt igen, eller helt være forsvundet?

2. Hvis der er kommet nye områder til og lægerne anbefaler at jeg får sprøjtet kontrastvæske ind, bør jeg da indvilge, til trods for den manglende viden omkring bivirkningerne ved det aktive stof i væsken?

Man kan ved MR-skanning se sygdomsaktivitet som led i sklerosesygdommen. Aktiviteten kan dels se ved, at der kommer nye forandringer til, dels ved at man ser efter aktivitet i form af at kontraststof kan passere ind i nervesystemet, hvilket også kan ses på scanningerne. Både nye forandringer på de almindelige skanninger og aktivitet på kontrastskanningerne er tegn på sygdomsaktivitet.

Et område, der har været synligt på én skanning kan godt blive mindre eller forsvinde helt på en ny skanning, men vil også kunne vise tegn på aktivitet ved at blive større eller vise kontrastopladning.

Almindelige skanninger uden kontrast vil ofte give tilstrækkelig information om forandringerne, men i nogle tilfælde er brug af kontraststof nødvendig, for med sikkerhed at afgøre, om der er aktuel sygdomsaktivitet.

De kontraststoffer, der bruges til MR-skanning vurderes at være helt sikre, såfremt man har normal nyrefunktion, idet det så vil udskilles hurtigt gennem nyrerne.

jeg mener derfor ikke at man kan sige, at der er manglende viden om bivirkninger af MR-kontraststoffer.

Skrevet d. 22 november 2009