Mor har ændret sig
d. 29 februar 2012

Jeg er en pige på 15 år - barn af en scleroseramt mor. Hun fik stillet diagnosen, da jeg var omkring 7 år. Jeg føler som årene er gået, at jeg har mistet den mor jeg havde, jeg kan ikke kende hende mere. Og det gør mig utrolig ked af det, vred, aggressiv og ikke mindst meget følelsesladet.

Mine forældre bor sammen. Jeg kan bare ikke snakke med nogle af dem om noget som helst. Min mor har fået en alt for kort lunte, der gør det svært for mig at sige det mindste til hende. Jeg bliver "sindsyg" af hele tiden at vise hensyn, så hun ikke begynder at græde, jeg kan også mærke, at det tager meget af min fars energi at vise hensyn, og det gør min mor ked af det.

Hverdagen er på den måde et helvede. Pludselig kan hendes humør skifte på et splitsekund, og så tror jeg straks at jeg har gjort noget galt og føler skyldfølelse. Hun nævner ofte når vi diskuterer, at jeg er for dum til at sætte mig ind i hendes sygdom, og at jeg ikke forstår hvordan hun har det, men hun giver mig jo ikke en chance. Hvad skal jeg stille op med alt det?
Jeg har ingen at snakke med det om. Og psykologhjælp vil min mor aldrig se som en hjælp.

Tak for din mail, hvor du fortæller om den svære situation, som du og hele din familie står i. Det lyder som om, at det har været sådan længe og med din beskrivelse af jeres hverdag, kan jeg godt forstå, at du synes, at det er svært. Det er meget at skulle blive ved med at rumme, at din mor har sclerose, at hun ændrer sig så meget og er humørsvingende. Du beskriver, at du har mange svære følelser omkring, at din mor har ændret sig, og det er helt normalt og meget forståeligt. Og det lyder samtidig som om, at din mor har svært ved at rumme jeres uenigheder specielt pga hendes korte lunte. Oven i det hele er du midt i puberteten, hvilket også kan være svært og sætter gang i mange nye følelser. Jeg tænker derfor, at det er godt, at du har søgt hjælp og skrevet til os, da det må være meget svært at være dig og kunne overskue og rumme det hele. Vi hører om mange børn af voksne med sclerose, der med god grund kan have svært ved at håndtere de følelser som det at have en forælder med sclerose sætter gang i. Der er også mange børn af en forælder med sclerose, som gør sig mange af de samme tanker som dig.

På den ene side kan jeg forestille mig, at du har medfølelse med din mor, og at du synes, at det er synd for hende. På den anden side kan det være, at du er vred på hende over, at hun ikke er der nok for dig på grund af hendes sygdom. Så kan det være, at du kommer til at være vred på dig selv, fordi du ikke bare er sød ved din mor. Samtidig er du som før nævnt i puberteten, hvor du har brug for, at din mor kan blive ved med at være rolig, når du hidser dig op - som de fleste teenagere gør en gang i mellem. Din mors humør svinger, som jeg kan læse, at du ved, på grund af sygdommen, og hun siger ting til dig, som sårer dig og ikke er i orden, og så kommer I op at skændes. Du bliver forståeligt provokeret af, at din mor ikke bare er som ”normale” forældre og kan holde ud, at dit humør svinger. Det er din gode ret at blive provokeret over dette, og det er okay både at have medfølelse med din mor og være vred på hende samtidig. Men det kan være rigtig svært.

Det er vigtigt, at du ikke står alene med dine problemer, men at du har nogen, som du kan betro dig til og tale med om problemet – helst en forstående voksen. Kunne der være en lærer, en af dine venners forældre eller en af dine bedsteforældre, som du har tillid til. Jeg tænker også, at det er vigtigt, at du får talt med begge dine forældre måske sammen eller hver for sig om dine følelser i forhold til hele situationen. Måske kunne en anden voksen hjælpe dig med at få talt med dine forældre. Jeg kan forstå, at det er svært for din familie at tale om disse ting, men jeg tænker stadig, at det vil være en god indgangsvinkel til at kunne klare det, da kommunikation kan gøre, at alle parter har mulighed for at forstå hinanden noget bedre. Du kan måske vise dine forældre dette svar sammen med din mail, så dette eventuelt kunne være en indgangsvinkel til at komme til at tale sammen om det hele.

Hvis du synes, at det er svært og har brug for mere hjælp til problemerne omkring din mors sclerose, har du også mulighed for at benytte dig af den gratis psykologrådgivning, hvor I kan komme sammen, eller du kan komme alene. Psykologrådgivningens telefon er åben hver dag mellem kl. 11 og 12 på tlf. 36 46 36 46, og her har du mulighed for at få samtaler med en af Scleroseforeningens psykologer i dit område.

Jeg håber, at du vil fortsætte med at prøve at få hjælp til dig, da det er vigtigt i dit liv, at du får hjælpen til at kunne håndtere alle disse svære problemstillinger omkring dig. Og du er selvfølgelig til enhver tid velkommen til at maile til os igen.

Skrevet d. 29 februar 2012