Mobning
d. 22 november 2009

Jeg er i fleksjob i en detailvirksomhed. Her har jeg været igennem 6 år. Nu har jeg pludeslig fået en ny chef, som faktisk ikke kan fordrage mig. Jeg føler jeg bliver forsøgt moppet ud i en opsigelse.

Jeg bliver, for eksempel, pludselig ikke nævnt på tavlerne i kantinen, som de øvrige medarbejdere - som om jeg ikke eksisterer mere. Jeg bliver råbt ad, foran mine kollegaer, selv for den mindste fejl.

Nu er jeg sygemeldt. Jeg er simpelthen kørt ned psykisk.

Hvad gør jeg nu?

Jeg er ked af at  høre, at du bliver behandlet på den måde - det er ikke fair, og er, som du selv har erfaret, en stor psykisk belastning. Det er derfor vigtigt at du hurtigt tager fat om problemet, for at få skabt en afklaring for dig selv.

Der er nok ikke noget entydigt svar at give dig, andet end det altoverskyggende, som er, at du skal passe på dig selv.

Afhængig af virksomheden og chefen har jeg dog nogle forslag:

Du kunne bede chefen om et møde, hvor du fremlægger dine oplevelser, samt de konsekvenser det har for dig. Og så bede om hans holdning til de samme situationer, for, ad den vej, at søge at skabe en dialog. Hvis du vælger denne løsning, som kan være stærkt grænseoverskridende, har du valgt selv at konfrontere ”mopperen”, og ad den vej åbnet op for en dialog eller en udmelding.

Det er vigtigt, at du får sagt hvad du føler om det. Uanset om chefen har et andet syn på situationerne, føler du dig moppet, og det er det der er det afgørende - ikke hvad chefens motiv eller tilgang til handlingen ellers har været.

Den anden mulighed, er, hvis der er en personale-afdeling, at tage fat i dem, søge en fortrolig samtale med en i afdelingen du har tillid til, og ad den vej søge en løsning.

Endelig kunne du tage kontakt til den person i virksomheden, der var initiativtager til at ansætte dig under fleksordningen, og fremlægge dit problem. I den forbindelse kunne kommunens sagsbehandler måske fungere som en slags mægler.

Uanset hvilken løsning du vælger, er det vigtigt du forbereder situationen. Det gør du bedst ved at skrive ned, hvad du vil sige, idet du så bedre kan forholde dig til det. På den måde får du sagt det der er vigtigt for dig, og du sikrer dig at få det hele med.

Hvad siger dine kolleger til det hele? Er der nogen blandt dem du kan støtte dig til? Tænker på om chefen af ren og skær uvidenhed og berøringsangst vælger at agere så uhensigtsmæssigt som vedkommende gør?

Måske var det en god ide, hvis du, når du vælger at tage fat om problemet, fik skabt information om din sygdom og de følgevirkninger den har, og dermed forhåbentlig også større forståelse.

Skrevet d. 22 november 2009