Mine ben ryster
d. 22 november 2009

Jeg fik sidste år en tid hos en specialist, fordi jeg pludselig havde fået problemer med rystelser i mit højre ben. Lægen sagde at rystelserne skyldtes overbelastning, og at jeg bare skulle tage den med ro et par uger og så ville det hjælpe. Nu er det ved at være to måneder siden, og ja det har hjulpet, men der skal stadig ikke særlig meget til, før jeg får voldsomme rysteture. Er der noget jeg selv kan gøre for at få det trænet lidt op, eller er det bare fordi jeg ikke har været god nok til, at få holdt det i ro? Uanset hvad: Hvad kan jeg forvente mig/hvad kan jeg gøre for at det bliver okay igen?

Det er vigtigt at du har en god fysioterapeut, der kan hjælpe med at analysere problemet. Rystelserne kan skyldes flere ting, men formentlig er det en kombination af nedsat kraft og spasticitet, se også Spasmer, spasticitet og toniske anfald. Fysioterapeuten skal undersøge din gang og dit belastningsmønster, din udholdenhed og muskelspændingen i benet ved forskellige belastninger.

Rystelserne kan formentlig blive bedre ved at kombinere genoptræning med afspænding (tonusdæmpning). Eventuelt kan du snakke med din neurolog om at afprøve en lille dosis antispastisk medicin, og se om det hjælper.

Skrevet d. 22 november 2009