Min mor er ikke den samme mere
d. 23 oktober 2012

Jeg er en pige på 19 år, min mor har sclerose og har haft det i omkring 30 år. Det er først indenfor de seneste 10 år, at man egentlig har kunnet se det på hendes gang, at hun fejler noget. Men som sygdommen blev værre og værre, gik det hurtigt hun sidder nu i kørestol hele tiden og er meget hårdt ramt af sygdommen. Jeg blev i 9. og 10. klasse sendt på efterskole, fordi min mor ikke kunne tage sig af mig mere. Det skal siges at min mor og far er skilt og har været det i mange år. Da jeg kom hjem fra efterskole som 17 årige flyttede jeg hjemmefra. Siden har jeg boet for mig selv og er nu igang med mit sidste år på gymnasiet.

Jeg er først nu begyndt at ''mærke'' min sorg over min mors sygdom, jeg føler ikke jeg har noget mor mere, jeg kan ikke snakke med hende, der er ingen kærlighed og omsorg. Jeg har ikke meget familie ud over min mor, far og storsøster. Min far bor langt væk og har en ny kone. Min søster har fået børn og mand. Jeg føler mig så alene i verden, jeg sidder tit om aftnen og græder for mig selv. Jeg føler ikke, jeg har nogen der ligesom passer på mig. Jeg har de sidste år kørt meget hårdt på med skole og arbejde, og kan nu mærke på mig selv at jeg ikke kan mere, jeg har humør svingninger hele tiden, den ene dag kan jeg være i strålende humør og kan overskue hele verden, og den anden kan jeg ingenting, jeg har bare lyst til at ligge i min seng, sidde for mig selv og tabe en lille tåre.

Jeg føler mig så alene, der er ikke nogen jeg rigtigt kan snakke med om det hele. Jeg sidder tit og tænker tilbage på den mor jeg engang havde, jeg ville ønske i hele verden bare at have et minut med min gamle mor. Det er så svært, hun interessere sig ikke for mig, min skole eller mit liv. Det får mig til at føle mig så ligegyldig. Når jeg besøger hende kommer jeg tit til at vrisse af hende, det får mig til at få så dårlig samvittighed overfor hende, og gør mig så ked af at det, for jeg burde jo være der for hende og hjælpe hende. Før min søster fik børn havde vi et rigtigt god forhold til hinanden, men efter hun har fået et nyt liv, er jeg ikke rigtigt en del af det mere. Jeg synes bare jeg er helt alene i verden, og ved snart ikke hvad jeg skal stille op mere.

Det lyder som om du har det rigtig svært, og at du føler dig ensom og trist. Du skriver din mor har haft sclerose i 30 år, men at sygdommen har udviklet sig meget de sidste 10 år. Det er tydeligt at mærke på din mail at du savner din “gamle mor”, og at din mor har forandret sig meget de seneste år.

Nogle oplever at sclerosen kan give nogle forandringer i personlighed og væremåde, som skyldes de forandringer der sker i hjernen. Dette kan påvirke din mors evne til at huske, koncentrere sig og f.eks. huske og have overblik over hvor du er henne i dit liv, hvad du er i gang med, hvor langt du er med gymnasiet, hvad dine venner hedder samt andre vigtige ting i dit liv. Det kan føles som om din mor er ligeglad med dig og uinteresseret , men jeg tror at sclerosen og de skader den har medført i hjernen, har gjort at hun har forandret sig på dette punkt.

Det lyder som om, at selvom du savner din mor og ønsker at være sammen med hende, kan det ofte være svært for dig at være sammen med hende. Det er meget forståeligt, da du hver gang du er sammen med din mor også mærker tabet af den mor du fortæller du savner. Det gør måske, at du bliver frustreret og føler afmagt og dermed lettere kommer til at vrisse og blive irriteret på hende. Du skriver også at din far bor langt væk, og at din søster er blevet mindre tæt på dig, efter hun selv har stiftet familie. Du udtrykker at du føler dig meget alene i verden, og at det er svært at tale med andre om den store sorg og smerte du føler.

Jeg synes det er rigtig godt, at du har kontaktet os her i Scleroseforeningen, og jeg tror det ville være en god ide for dig at få nogle samtaler med en af os psykologer i foreningen. Vi har mange pårørende der henvender sig til os, da det er svært at leve med en mor, søster, bror, far eller ægtefælle der har sclerose. Det er en sygdom der ikke kun rammer den der får sclerose, men også alle de pårørende.

Jeg synes du skal ringe ind til os på 3646 3646 i vores telefontid på hverdage mellem kl. 11-12. Så kan vi snakke om, hvordan du kan få nogle samtaler med en psykolog, eller måske du ville have glæde af at komme på et kursus for pårørende og evt. møde andre i samme situation som dig. Hvis du synes det er svært at ringe ind til os, må du også gerne sende os dit nummer, og så ringer vi til dig.
 

Skrevet d. 23 oktober 2012