Min mand med sclerose lukker af for hjælp
d. 22 november 2009

Min mand har sclerose men vil ikke erkende det. Han vil ikke tale om det og vil ikke erkende at han har brug for hjælpemidler.

Han "forfalder", fordi han undlader at gøre det, han ellers kunne gøre. Han ville kunne gøre meget, hvis han ville acceptere hjælpemidler - fravalget af disse betyder at hans gangdistance, oplevelser samt andel i de daglige gøremål i huset mindskes. Dette påvirker desuden hans humør i en stærk negativ retning.

Har I nogle gode råd, til hvad jeg som pårørende kan gøre for at få ham til at indse situationen?

Det lyder som en rigtig svær situation for både du og din mand, hvorfor jeg synes, at det er godt, at du har skrevet til os.

Det lyder som om, at du og din mand er nogle forskellige steder i forhold til at kunne og ville tale om sclerosen. Du beskriver, at din mand er hårdt angrebet af sclerosen og at han ikke vil erkende det og modtage hjælp, men måske kunne det være, at det er hans måde at overleve på.

Det er åbenlyst, at han har brug for hjælp i forhold til det, som du beskriver, men der er nogen, der kan reagere på en ulogisk og ikke særlig fornuftig måde, når de er allermest trængt. Du skriver ikke, hvor længe din mand har haft diagnosen, men det kan for nogen tage lang tid at forholde sig til, at man har fået en kronisk sygdom.

Når man bliver i stand til at modtage hjælp udefra, er man kommet til en vis afklaring og erkendelse af, at det er nødvendigt, og det er din mand ikke endnu, og det er svært at vide, om han når dertil.

Derfor kunne en af dine muligheder være, at du sørger for at få noget hjælp selv, da det måske også er meget svært for dig at udholde hans negative reaktioner, hans forfald samt din egen magtesløshed overfor dette.

Du har, på samme måde som din mand, mulighed for at bruge Scleroseforeningens psykologtilbud. Du kan, hver dag mellem kl. 11 og kl. 12, ringe til psykologerne i Scleroseforeningen på vores hovednummer 3646 3646 og blive henvist til en psykolog i jeres område. Der er også mulighed for, at du og din mand sammen kan komme til nogle samtaler hos en af vores psykologer.

Det kunne måske være en hjælp for din mand, at du handler og viser vejen, så han måske på et tidspunkt kunne få lyst til at gå med. Du kan eventuelt fortælle din mand, at du har skrevet herind og vise ham dette svar, så I sammen kan få en dialog om mulighederne.

Dorte Larsen, psykolog

Skrevet d. 22 november 2009