Menstruation og attakker
d. 15 marts 2011

Jeg er en kvinde på 39 år, som har haft DS siden 2002. Heldigvis i mild grad. Jeg er alene med 2 børn på 3½ år og 1 år. Jeg er startet på arbejde igen efter endt barsel, men må nu erkende, at jeg ikke kommer på fuld tid igen. Jeg kæmper lidt med sclerosen nu.

Jeg har især bemærket, at når jeg når min menustrationsperiode, så er det faktisk 100% sikkert, at jeg får et attak. Har I oplevet andre lignende tilfælde? Er det meget normalt? Jeg synes, at det er temmelig trist, at skulle kæmpe med det hver måned.

Er der eventuelt mulighed for, at man kan få fjernet livmoderen og ikke længere have menustration, blot af den årsag? Jeg har fået de børn, som jeg skal have. Så det punkt er jeg ovre.

Det er beskrevet at kvinder med MS kan opleve en forværring af deres symptomer op til eller i begyndelsen af menstruationen. Det er altså ikke egentlige attakker, der beskrives og jeg har heller ikke erfaring med, at attakker skulle være relateret til menstruation.

Du kan snakke med din gynækolog om hvorvidt det vil være en god ide at få fjernet æggestokke og livmoder på den baggrund, men måske skulle du starte med at prøve en p-pille, for at se om det ændrede dine symptomer.

Skrevet d. 15 marts 2011