Medrolbehandling hver måned
d. 16 maj 2010

Jeg har et spørgsmål angående medicin, som jeg håber du kan hjælpe med at besvare:

Jeg holder pause (det vil sige, er stoppet) med Rebif, da jeg ikke har haft et attak i 5 år. Jeg har så fået at vide, at jeg skal tage Medrol i 3 dage hver 4. uge, men har dog ikke forstået hvorfor? Hvad hjælper det?

Jeg kan ikke fortælle dig hvorfor du skal skifte fra Rebif til Medrol, da det vil kræve et grundigt kendskab til dit sygdoms- og behandlingsforløb.

Vedrørende Medrol kan jeg oplyse, at en undersøgelse har vist, at gentagne medrolkure nedsætter sygdomsaktiviteten i hjernen, målt på MR-skanning. Siden er der lavet 2 undersøgelser, der begge har vist, at måndelige Medrolbehandlinger, forstærker effekten af betainterferon (Rebif og Avonex) i betydelig grad.

Der er således grund til at tro, at Medrol kan dæmpe sygdomsaktiviten ved MS, såfremt behandlingen gentages hver måned.

Skrevet d. 16 maj 2010