Medlemskab A-kasse/efterløn
d. 12 september 2012

Jeg er 38 år gammel og fik konstateret sclerose for et år siden. Umiddelbart mærker jeg ikke de store forandringer i mit liv. Jeg lever med sygdommen - og har ikke psykiske eller fysiske gener. Nu har jeg imidlertid et spørgsmål. Jeg er i vildrede. Skal jeg vælge at få min efterløn udbetalt - eller er det bedre for mig at blive i ordningen. Jeg har læst de i forvejen stillede spørgsmål og svar her på siden, men er nødt til at bede om en uddybelse, da jeg er forvirret. Jeg håber men ved jo ikke, om jeg kan opretholde mit 30 timers job, indtil jeg bliver 64 og kan gå på efterløn.

Måske får jeg på et tidspunkt brug for at kunne komme i et fleksjob, men er det overhovedet en mulighed, hvis jeg har valgt at forlade ordningen? Der er mange år til - og det er rigtig svært at tænke frem, når man følges med en sygdom som sclerose. Jeg ville blive glad for et råd. I må gerne skrive, hvad I synes, der er bedst for mig - og ikke kun oplyse mig om muligheder/umuligheder.

Jeg hælder til at blive i ordningen, da jeg ikke kender min fremtid, og føler den er lidt mere usikker nu hvor der er en diagnose.

Jeg forstår udmærket, at du spekulerer på din fremtidige arbejdsmæssige
situation. Der er dog ingen, der kan sige til dig, hvad der er bedst for
dig - det er et personligt valg.

Jeg har tidligere besvaret lignende spørgsmål

http://scleroseforeningen.dk/netraadgivningen/efterl%C3%B8nfleksydelse-0 
http://scleroseforeningen.dk/netraadgivningen/fleksydelse

Pr. 1.1.2013 træder en ny førtidspension- og fleksjobreform i kraft. Den
endelige lovgivning er dog endnu ikke faldet på plads.

Jeg kan oplyse, at det ikke er noget krav for bevilling af fleksjob, at man
er medlem af A-kasse/efterløn.

Jeg synes, at du også skal drøfte situationen med din A-kasse, der kan
vejlede dig om rettigheder ved fortsat medlemskab.

Skrevet d. 12 september 2012