Gå til hovedindhold

Medikamentel behandling

Spørgsmål
Jeg er en 29-årig kvinde med sclerose. Jeg kan sagtens gå og har i det hele taget ingen bevægelsesproblemer. Det der er værst for mig, er det kognitive. Selvom jeg har taget en kandidatgrad i pædagogisk sociologi og arbejder fuldtid i en institution, har jeg store problemer med at huske og koncentrere mig. Jeg glemmer ord eller blander ting sammen. Jeg kan fx ikke huske, hvilken film jeg har set dagen før, eller mange andre simple ting bliver glem, jeg kan heldigvis i de fleste tilfælde, huske dem når det bliver sagt til mig.

En af min bekendte med næsten de samme symptomer i Iran får Galantamine (tidligere reminyl) og er rigtig glad for det. Mit spørgsmål går ud på, om man kan får det samme medicin her i Danmark?
Svar

Galantamine og Memantine er to af flere præparater, som er godkendt til behandling af svækket hukommelse ved Alzheimers sygdom. Memantine samt et par andre præparater har i udlandet været afprøvet på små grupper personer med multipel sklerose med hukommelsesbesvær. Resultaterne har ikke været overbevisende, og præparaterne er ikke godkendt til behandling af hukommelsesbesvær ved multiple sklerose. Resultaterne af igangværende undersøgelser i udlandet afventes.