Gå til hovedindhold

Medicinsk behandling

Spørgsmål
Jeg forstod på min overlæge at der var en medicin/en eksperimenterende behandling, der er god ved kognitive problemer.Siger dette dig noget?
Svar

Der er udført ganske få og små udenlandske studier med medikamenter, der skulle bedre det kognitive funktionsniveau hos personer med multipel sklerose, som havde påviste kognitive problemer. Medikamentet Donepezil (et af de medikamenter, der også anvendes ved Alzheimers sygdom) og erythropoietin ( også kaldet epo - det cykelrytterne anvender) er undersøgt på personer med multipel sklerose, hvilket har vist en lille effekt.

Præparaterne har hidtil kun været anvendt i forsøg og ikke som et behandlingstilbud. Der vil sikkert i de kommende år komme flere undersøgelser, og måske mere effektive medikamenter. De behandlinger (interferon m.m.), som i dag anvendes til at forhale sygdomsprogression, vil også forhale udviklingen af kognitive symptomer.