Gå til hovedindhold

Medicin mod træthed

Spørgsmål

Findes der andre muligheder mod det at falde i søvn (være træt) end Modiodal? Skal jeg tage det samme år ud og år ind? Jeg har ingen problemer med det, men det skader vel ikke at prøve noget nyt?

Svar

Teoretisk kunne Ritalin evt. virke, men det er afhængighedsskabende. Tidligere før Modiadal kom på markedet, var der enkelte patienter man prøvede at behandle med et gammelt stof Amantadin, men det fremstilles ikke længere på fabrik (mig bekendt), men fremstilles vist stadig såkaldt magistralt på Glostrup Apotek. Problemet med alle præparaterne er at de ikke har dokumenteret effekt på sclerosetræthed videnskabligt i store systematisk gennemførte forsøg. En afprøvning af Modiodal sammenlignet med kalktabletter (såkaldt placebo) med mange hundrede patienter med sclerose viste ingen effekt af Modiodal. Men der er sclerosepatienter som synes det virker på deres træthed; det kan også være en såkaldt placeboeffekt. Teoretisk vil der være større chance for effekt hos patienter med sclerose med øget søvntrang (da Modiodal er udviklet til patienter med narkolepisi, som er kendetegnet med at man pludseligt kan falde i søvn) og ikke på udmattedhedsfølelse og energiforladthedsfølelese, som efter min erfaring er hyppigere end øget søvntrang ved sclerose.