Manglende udløsning
d. 18 oktober 2010

Min mand har nu haft diagnosen i 10 år og har kun lette symptomer og få attaks.
Han tager lykkepiller Sertralin 50 mg og Modiodal mod træthed.

Vores spørgsmål er i forhold til vores sexliv. Han kan få rejsning, men ikke udløsning. Det er ikke lysten han mangler, men det er som om penishovedet er følelsesløs. Han kan i perioder holde rejsningen meget længe og er hele tiden lige ved at få udløsning, men det udebliver.
Det handler ikke om præstationsangst eller lign. Vi tror ikke det er noget psykisk - men fysisk.

Det skal nævnes, at han fik en operation for forhudsforsnævning for nogle år siden, men det har ikke hjulpet - tværtimod. 

Er der noget der kan hjælpe ham?

Først og fremmest synes jeg, at I skal førsøge at se lidt på den medicin din mand får.

Sertralin er netop et præparat som har de bivirkninger, at det forsinker udløsningen og desuden kan give manglende følelse i penis. Det kunne være en ide at rådføre Jer med den læge der udskriver medicinen, og evt. skifte til Cymbalta, Valdoxan, eller et andet præparat som har færre seksuelle bivirkninger, men jo så har andre bivirkninger.
 
Ligeledes med Modiodal, dette præparat nedsætter også den seksuelle lyst, og kan ligeledes påvirke udløsningen.

 

Skrevet d. 18 oktober 2010