Mælkesyrebakterier mod luft i maven
d. 22 november 2009

Jeg har tidligere skrevet til dig og spurgt, og fik anbefalet at prøve Probiotic 9. Det har jeg nu gjort i ca. 14 dage, og det ser ud til at virke!

Så mit spørgsmål er bare: Hvor længe skal jeg tage det? Og hvis jeg skal holde pause, hvornår skal jeg så tage det igen?

I første omgang synes jeg, du skal bruge produktet i ca. 1 måned samtidig med at du reducerer stimulanser, som sukker i kosten. Hold derefter en pause og fortsæt med god kost i forhold til din diagnose.

Hvis perioden med mælkesyrebakterier har været lang nok for dig kan situationen være blevet stabil, hvis ikke kan det være at nogle af symptomerne vender tilbage - men ikke så slemt som før. Hvis det sidste er tilfældet kan du supplere med mælkesyrebakterier igen en periode på for eksempel 4 uger.

Hvis din oplevelse er at mælkesyrebakterierne holder oppustetheden væk fra din mave, kan du fortsætte med produktet vedvarende i for eksempel 3 måneder, hvorefter du holder en pause.

Principielt er der ikke noget i vejen for at tage produktet hele tiden, men det bliver jo lidt dyrt i længden.

Skrevet d. 22 november 2009