Må jeg drikke Vita Biosa
d. 26 januar 2015

Jeg har skiftet medicin fra Avonex til Tecfidera og har i den forbindelse fået besked på, at jeg ikke må blive vaccineret med levende vacciner.

Jeg har fundet et kosttilskud, der hedder Vita Biosa som er mælkesyrebakterier. Må jeg drikke dette kosttilskud, når jeg er på Tecfidera?

Du må gerne drikke Vita Biosa, også når du er på Tecfidera. Det indeholder mælkesyrebakterier, de gode bakterier, som er gode for tarmen, især hvis du vil rette op på en dårlige tarmflora. En dårlig tarmflora, kan have betydning for fordøjelsen og andre af tarmens funktion. Mælkesyrebakterie, har ingen forbindelse med vacciner.

Man må godt blive vaccineret, med f.eks en influenza vaccine, hvis man får Tecfidera, men ikke med svækket levende vacciner, som f.eks gul feber. Det er ikke mange vacciner, der er levende svækket, men hvis man f.eks skal til Afrika kan det bla. være nødvendig med en vaccine for gul feber. Derfor er det nødvendig at du rådføre dig med din skleroselæge eller sygeplejerske, hvis du f.eks skal til Afrika eller andre lande, hvor det er nødvendig at blive vaccineret med levende svækket vacciner.
 

Skrevet d. 26 januar 2015