Må andre låne handicapbilen
d. 12 oktober 2015

Jeg har handicapbil og mener at skulle kende noget til reglerne herom. Jeg har været i en forsamling, hvor vi kom i snak omkring det at have handicapbil. En person som også havde handicapbil sagde, at man gerne måtte låne bilen ud til en kammerat, uden den person bilen er bevilget til er med, og uden at der er et ærinde for brugeren. Dette mener jeg ikke er korrekt brug i forhold til regler omkring kørsel i indvalidebil. Jeg mener, at kørsel i en sådan bil skal dække ansøgerens kørselsbehov og ikke andres. Har jeg ikke ret i dette?

Vilkår for lån og afgiftsfritagelse fremgår af bekendtgørelse om støtte til bil nr. 719 af 19.6.2013 § 15. Her fremgår bl.a., at "bilen skal i videst mulig omfang anvendes til at dække det totale kørselsbehov for den person, der har modtaget støtte" og "bilen må ikke overdrages, udlejes, udlånes i længere tid". Forudsat, at disse vilkår overholdes er der ikke noget til hinder for, at en anden end den person, der har fået bevilget bilen, kan køre i bilen uden ejer/bruger. 

Skrevet d. 12 oktober 2015