Gå til hovedindhold

Ledsageordning 4

Spørgsmål

Jeg har nogle spørgsmål vedrørende ledsageordning efter servicelovens § 97, som jeg håber du kan hjælpe mig med at besvare:

I Kapitel 17, stk. 33. står:

"(...). Da ledsageordningen skal dække ledsagelse, der ligger udover den ledsagelse, som ægtefælle eller andre med nær tilknytning til brugeren ellers yder, kan der normalt ikke ske ansættelse af personer, der har nær tilknytning til brugeren af hjælpeordningen".

På Scleroseforeningens hemmeside, der hvor der står noget ledsageordningen, står der under afsnittet "Hvor søger man?": "(...).Det fremgår af loven, at der normalt ikke kan ske ansættelse af personer med meget tæt tilknytning. Dette kræver dog en konkret vurdering.(...)".

Jeg er interesseret i at vide, hvad "normalt", og "konkret vurdering" dækker over, idet jeg tolker det sådan, at der kan forekomme tilfælde, hvor en person med tæt tilknytning alligevel bliver ansat som ledsager. Er det rigtigt? Kender du til sager, hvor dette er tilfældet? Hvis ja, hvilke omstændigheder er det så, der har gjort, at det alligevel kunne lade sig gøre? Findes der desuden klagesager, hvor et afslag, på at få en med tæt tilknytning ansat som ledsager, er underkendt?

Svar

Ja, jeg har kendskab til situationer, hvor ledsager har nær tilknytning til brugeren. Jeg er bekendt med situationer, hvor ægtefælle er ansat, eller en voksen søn/datter.

Det fremgår af servicelovens § 97, at der normalt ikke kan ske ansættelse af personer med meget nær tilknytning. Det fremgår ikke af loven, at det er udelukket at ansætte en person med meget nær tilknytning efter en konkret vurdering.

De situationer som jeg eksempelvis kan nævne, drejer sig om personer, som kun meget vanskeligt kan planlægge/aftale med ledsager om aktivitet begrundet i helbredsforholdene, hvor ægtefællen derimod havde mulighed for at "træde til" med kort varsel. Voksne børn ansættes for eksmpel hvor det handler om udpræget interessefællesskab og tryghed i al almindelighed.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering og kan ikke alene afslå med begrundelsen, at kommunen ikke ansætter personer med meget nær tilknytning til ansøger. Det vil være individuelt i hver enkelt sag, og det er vigtigt selv at begrunde, hvorfor det netop er hensigtsmæssigt i den enkelte situation, at det bliver den person, ansøger peger på.

Der skal under alle omstændigheder foreligge en skriftlig afgørelse med klagevejledning og muligheden er da at lade Det Sociale Nævn afgøre sagen. Jeg er bekendt med sager, hvor Det Sociale Nævn har givet ansøger medhold.