Ledsagelse til læge
d. 16 marts 2016

Min mand har sclerose, og når han skal til læge m.m. skal jeg have fri fra arbejde, da han ikke selv kører bil mere, og han kan desværre heller ikke huske, hvad lægen siger til ham. Mit spørgsmål er så om man på nogen måde kan få tilskud til dette, så jeg ikke skal bruge alle mine feriedage på at tage med ham til lægen, eller om arbejdsgiver kan få refunderet min løn i de timer, jeg er væk.

Din mand kan muligvis være berettiget til ledsagelse til såkaldte ikke-selvvalgte aktiviteter (servicelovens § 85), ligesom han måske også vil være berettiget til ledsageordning (servicelovens § 97). På Ankestyrelsens hjemmeside kan du finde 2 afgørelser dels 52-15 og C-38-07, hvor mulighederne er nærmere beskrevet.

Det er ikke givet, at kommunen vil acceptere, at det er dig, der får opgaverne, da man normalt har personale ansat til varetagelse af disse funktioner, men du/I kan forhøre jer.
 

Skrevet d. 16 marts 2016