Ledighedsydelse i forhold til fleksydelse
d. 22 november 2009

Jeg har hørt, at hvis man er på fleksjob og bliver arbejdsløs, så får man mindre i understøttelse end hvis man er "almindelig" arbejdsløs. Hvis det er rigtig, kunne jeg godt tænke mig at vide følgende: Hvorfor er dette tilfældet? Hvor meget mindre taler vi om?

Derudover vil jeg også gerne spørge om følgende: Hvis jeg har en pensionsopsparing og går på efterløn, bliver pensionsopsparingen så modregnet i min efterløn? Er der et loft, på hvor meget de må modregne?

En arbejdsløs (ledig) fleksjobber får ved ledighed udbetalt ledighedsydelse fra kommunen. Det er en betingelse, at man opfylder betingelserne for fleksjob, ikke er selvforskyldt ledig og i øvrigt tager imod et rimeligt tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde. Reglerne fremgår af lov om aktiv socialpolitik kap. 7, ligesom på Scleroseforeningens hjemmeside nærmere redegør for reglerne.

Du spørger hvorfor ledighedsydelsen udgør et mindre beløb end arbejdsløshedsdagpenge. Begrundelsen er den, at personer i fleksjob ikke skal betale bidrag til arbejdsløshedskasse. Derfor er det rent politisk besluttet, at beløbet udgør max. 91% af højeste arbejdsløshedsdagpenge pt. 3.300 kr. pr. uge. Max. dagpenge udgør pt. 3.625 kr. pr. uge.

Du spørger til efterløn - jeg antager her, at du mener fleksydelse, som er muligheden for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for fleksjobbere. På Scleroseforeningens hjemmeside, under , findes ligeledes flere oplysninger om fleksydelse.

På Arbejdsdirektoratets hjemmeside, se her, findes en beregningsmodel for fleksydelse.

Skrevet d. 22 november 2009