Ledighed
d. 22 november 2009

Jeg har, de sidste 6 år, arbejdet det samme sted, i fleksjob 15 timer om ugen.

Nu er firmaet økonomisk hårdt ramt og risikerer at lukke. Hvordan ser min situation ud, hvis jeg mister mit arbejde? Hvad med min invaliditetsydelse?

Mit arbejde ligger 5 km væk fra min bopæl, hvilket betyder at jeg derfor har en kort transporttid. Skule jeg eventuelt skifte til et arbejde med længere transporttid, er jeg bange for, at det kommer til at gå ud over hvad jeg kan klare.

Det er altid trist når en arbejdsplads bliver presset, og jeg forstår godt din bekymring med dette, men også med det at finde en eventuelt ny arbejdsgiver i rimelig afstand af din bopæl.

Din fleksjobydelse flytter med til nyt job. Ydelsen er ikke knyttet til en bestemt arbejdsgiver, men til dig.

Hvis du bliver ledig, vil du gå over på ledighedsydelse - hvor stor den er i dit tilfælde, må du afdække med din sagsbehandler.

Hvis du bliver ledig, skal du, som alle andre, melde dig ledig i jobcentret, samt kontakte din sagsbehandler ved kommunen, som så muligvis kan være behjælpelig med at finde ny arbejdsgiver. Med hensyn til jobsøgning, henviser jeg til tidligere svar vedrørende dette emne.

Skrevet d. 22 november 2009