Lav kropstemperatur
d. 22 november 2009

Som ægtemand gennem 40 år til en scleroseramt dame, har det undret mig meget, hvorledes hendes kropstemperatur er meget anderledes end normalt.

Vi har et rimelig godt øretermometer, der viser almindelig kropstemperatur når jeg bruger det. For min kones vedkommende, viser termometeret imidlertid, at hun i dagtimerne ofte godt kan have en målt kropstemperatur på omkring 34,7. Ja nogle gange sker det endda, at termometeret melder "Lo" og ikke vil måle.

Er dette scleroserelateret?

Kroppens kernetemperatur er normal hos mennesker med sclerose, hvilket du også vil kunne måle, hvis din hustru brugte et rektaltermoneter.

Øretermometre er desværre meget unøjagtige og fungerer nok bedre hos nogen og dårligere hos andre, hvilket i de fleste tilfælde har anatomiske årsager.

Hvis din hustrus øregang har et "unormalt" forløb, vil øretemperaturmålingen være konsekvent forkert og således uanvendelig.

Skrevet d. 22 november 2009