Kulsyreholdige drikkevarer m.v
d. 22 november 2009

jeg har hørt, at folk med sclerose ikke kan tåle kulsyre. Kan det være rigtig? jeg troede det var sukkeret i sodavand man ikke måtte få, men hvis det er kulsyren den er gal med, må man jo heller ikke drikke danskvand?

I beskrivelse af sclerose står der ingen steder noget om kulsyre og sclerose. Hvis man skal vælge sine prioriteringer i forhold til sclerose, er det langt vigtigere at udelukke sodavand end danskvand, idet sukker virker inflammatorisk (betændelsesfremmende). Med hensyn til andre drikkevarer har den norske undersøgelse (Nordvik et al, 2000) af kost og sclerose, i sine forslag til kost og livstilsforandringer hos nydiagnostiserede scleroseramte, foreslået maks 2 kopper kaffe og te om dagen. Dette vil være et sted mange scleroseramte kan gøre en indsats, som givetvis vil give mere mærkbar effekt end at udelukke en danskvand af og til.

Generelt er det sådan, at færre stimulanser i dagligdagen giver en mere jævn energi dagen igennem. Koffeinholdige drikke som kaffe, sort te og cola er ikke godt for et ustabilt blodsukker, og medfører blot forværringer af problemet, og kan derudover også ofte medføre en dårligere søvn.

Skrevet d. 22 november 2009