Gå til hovedindhold

Kulderystelser ved langvarigt løb

Spørgsmål

Mit spørgsmål handler om hård fysiske træning (marathonløb) og meget voldsomme efterreaktioner.

Jeg har nogle gange oplevet at få meget voldsomme kulderystelser, kraftigt klaprende tænder samt en fuldstændig isnen af hænder og arme (komplet blodtømte). Jeg går, så at sige, i en voldom krampelignende tilstand og har meget svært ved at få varmen igen.

Er det farligt? Hvad vil der ske når jeg løber en hel marathon den 25. april - vil jeg da bryde sammen i kramper, eller er det "blot" efterreaktioner?

Svar

Marathon er en ekstrem fysisk belastning for alle. Kroppen presses maximalt og skal trække på alle ressourcer. Når man kommer i mål er musklerne som oftest overbelastede og der er meget mælkesyre i musklerne. Kroppen er ofte dehydreret og saltbalancen kan være ændret på grund af stor saltudskilning.

Når du begynder at fryse, når du løber langt, kan det skyldes at kroppen er ved at nå en af sin mange grænser for ydelse. Forklaringen er, at når du presser kroppen, som løb over længere distancer er, vil kroppen forsøge at forsvarer sig imod den belastning, du påfører den.

Kroppen vil forsøge at få så meget iltet blod til de vitale dele, så disse deles funktion kan opretholdes. Det kan kun ske ved på de ikke vitale deles bekostning. Da huden ikke er en vital del af kroppen, trække kroppen automatisk blodet væk fra huden - den prioritere sine ressourcer.

Det giver naturligvis en pludselig afkøling af huden og du opfatter det som enten kulde eller kuldegysning.

Når man så også har sclerose er det ikke ualmindeligt med muskulær udtrætning, så måske du får disse symptomer på grund af at du presser din krop for hårdt.

Spørg dig selv: Har jeg bygget formen gradvist op? Hvor langt har jeg løbet tidligere? Er det realistisk at min krop kan klare et marathon, eller presser jeg kroppen udover dens grænse?

Ved sclerose er det så vigtigt, at man lytter til kroppens signaler og tilpasser sig dem. Man må gerne presse sig selv, men det skal bygges gradvist op.