Gå til hovedindhold

Kramper i forbindelse med praktikforløb

Spørgsmål

Jeg har et par spørgsmål jeg håber du kan hjælpe mig med: Er der noget man selv kan gøre ved kramper (i form af for eksempel massage)? Dernæst: Kan pludselig tiltag af kramper/spændinger skyldes stress? Slutteligt: Jeg er simpelthen så træt og går tit i seng ved 20-21-tiden - kan min øgede træthed også skyldes de sammentrækninger/kramper jeg oplever?

Jeg er nu i et praktikforløb 15 timer ugenligt med henblik på et fleksjob. Efter jeg startede i praktikforløbet er blandt andet symptomer som sammentrækninger/kramper blevet meget værre end tidligere - især om natten (dog mest når jeg lige har lagt mig). Disse sammentrækninger/kramper kan dog også forkomme om dagen, hvor de ofte har en varighed af ca. to timer.

Dette er selvsagt meget ubhageligt, og jeg vil derfor gerne vide om der er noget jeg selv kan gøre ved problemet, eller om det er muligt at få noget for det?

Svar

Kramper/spændinger opstår ofte, når muskulaturen udtrættes/ hvis man er i den samme stilling igennem længere tid. Måske er det en af disse 2 situationer du oplever i dit praktikforløb? (eksempelvis at du udtrættes mere eller sidder i samme stilling igennem længere tid).

Hvis du har mulighed for det, så prøv ændre stilling i løbet af dagen. Eventuelt ved at stå op, eller gå lidt hvis du sidder meget, og hvis du står meget så aflast noget mere ved at sidde ned.

Du kan også have gavn af at lave stræk- og muskelafslappende-øvelser inden du lægger dig til at sove.

Hvis det ikke er tilstrækkeligt med disse ting, findes der medicin mod spasticitet (ofte Baklofen eller Sirdalud), men dette skal du naturligvis drøfte med din læge og have ordineret.

Kramperne kan forværre din træthed, da muskulaturen arbejder mere og det tager bestemt også noget af dit mentale overskud og din koncentration at skulle forholde sig til muskelsammentrækningerne.