Kost og livsførelse med sygdommen sclerose
d. 24 april 2013

Jeg fik diagnosen DS i 2001. Blev rådet til at tage kosttilskud dagligt af: Fiskeolie, Stærk vit. E, Stærk vit. C, vit. B en vitamin pille samt Calcium tyggetablet med vit. D.

På et ophold i Ry fik jeg lavet blodanalyse af mikronæringsstof og vit. D, idet Sclerosehospitalerne havde et kost projekt kørende. Resultatet blev at vit. B blev ændret til folinsyre, samt opfordret til at tage selen også. Jeg har nu læst kostvejlederens råd, idet jeg ikke kan købe vit. E, og er meget usikker på om det er rigtig forstået, at det er ok at reducere i kosttilskuddene.

Hvad er rådet til en patient med DS vedrørende kost og livsførelse i det hele taget, for at leve bedst muligt med sygdommen og forebygge sygdomsudvikling?

Ja, det er ok at reducere i kosttilskuddene, hvis du ellers spiser sundt og varieret og i det store hele følger Fødevarestyrelsens 8 kostråd, som er de officielle danske kostanbefalinger til voksne. Lever man efter kostrådene, vil langt de fleste mennesker på en naturlig måde få dækket behovet for vitaminer, mineraler, essentielle fedtsyrer og andre vigtige næringsstoffer. Scleroseforeningen anbefaler derfor også, at mennesker med sclerose spiser efter de 8 kostråd, med ekstra fokus på vitamin D og opmærksomhed på vitamin B12.

De 8 kostråd går kort fortalt ud på:

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
200-300 gram fisk om ugen, hvoraf mindst halvdelen er fed fisk som f.eks. laks, makrel, sild, hellefisk og ørred. Det svarer til to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag.

Spis frugt og grønt - 6 om dagen
600 gram frugt og grønt. Mindst halvdelen skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner.

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag
Spis fuldkornsprodukter som f.eks. havregryn og rugbrød. Spis gerne kartofler hver dag. Varier med fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen.

Spar på sukker
Drik ikke sukkersødet sodavand og saftevand hver dag, og spis ikke slik og kager hver dag.
Spar på fedtet
Især fra mejeriprodukter, ost og kød (mættet fedt). For voksne og børn over 2 år bør 25-35 % af kostens energi komme fra fedt.
Spis varieret og bevar normalvægten
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser forskellige typer af brød, frugt, grønt, kød, mejeriprodukter og fisk dagligt. På den måde får man naturligt alle de vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer som kroppen har behov for.

Vej dig
Spiser man mere energi end man forbrænder over en længere periode, vil kroppen lagre den ekstra energi som fedt. Vær dog også opmærksom på om vægten uden grund begynder at falde, da det kan være tegn på sygdom eller at kosten er sammensat forkert.
Sluk tørsten i vand
Drik vand flere gange om dagen. Man har brug for ca. 1-1½ liter væske om dagen. Vand slukker tørsten og indeholder ingen kalorier.
Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen
Vi skal alle sørge for at bevæge os i hverdagen; cykel på arbejde, tag trappen eller gå en tur. Det er en god idé at dyrke sport en til flere gange om ugen. Voksne mindst 30 minutters motion om dagen.  Motion hjælper til med at bevare normalvægten og holde os glade og raske.
Som du kan se, er kostrådene meget brede og involvere meget mere end kosten.

Jeg kan godt forstå, at det kan virke lidt forvirrende, at de informationer du fik i Ry ikke helt stemmer overens med det, som jeg nu skriver. Den såkaldte MS-kost er ikke evidensbaseret, dvs. at principperne i kosten ikke er videnskabeligt bevist. Altså med den viden vi har i dag om sclerose, kost og ernæring. Fra et lægevidenskabeligt synspunkt er der ikke på nuværende tidspunkt belæg for at sige, at en bestemt kostplan eller særlige kosttilskud vil kunne påvirke sygdommens forløb. Det er ikke det samme som, at bl.a. kosten ikke spiller en stor rolle for mennesker med sclerose, eller at elementer fra kosten kan have indflydelse på forløbet af sclerose. Der mangler bare mere viden på området.
MS-kosten er meget restriktiv, sådan at der er mange fødevarer, som enten ikke må spises så ofte eller slet ikke. Det har fået en række eksperter indenfor området til at lufte deres bekymring omkring risikoen for, at MS-kosten kan føre til fejlernæring, specielt i forhold til underernæring. Samtidig bliver mange mennesker med sclerose anbefalet at indtage en række kosttilskud, lige som du selv er blevet anbefalet. Og det er ikke nødvendigvis af det gode. De fleste mennesker har den opfattelse, at kosttilskud er harmløse for kroppen, men det er ikke altid rigtigt. Hvorvidt kosttilskud er positive eller direkte negative for kroppen diskuteres livligt for øjeblikket. Nogle eksperter mener at kosttilskud er sundhedsfremmende, andre at kosttilskud faktisk ikke har nogen effekt, og så er der eksperter, herunder flere danske, der vurderer, at det direkte er sundhedsskadeligt at spise kosttilskud.

Jeg er ikke voldsomt begejstret for kosttilskud, da al viden på nuværende tidspunkt peger på, at det er langt bedre for kroppen, at få tilført vitaminer, mineraler og eksempelvis essentielle fedtsyrer gennem en sund og varieret kost. Men der kan bestemt være situationer, hvor kroppens behov ikke kan dækkes gennem kosten, og så er det ok at vende sig mod kosttilskud. Det er ikke så enkelt at komme med en konkret, individuel anbefaling i forhold til at vælge relevante kosttilskud på en netrådgivning. Men jeg kan godt komme med et bud, som vil passe til mange mennesker med sclerose. Disse anbefalinger bygger på, at man ellers spiser sundt og varieret i relation til de 8 officielle kostråd. Samt på en faglig viden omkring, at mennesker med sclerose formodentligt har godt af at indtage lidt mere vitamin D og de essentielle omega-3 fedtsyrer (fiskeolie) end gennemsnitsbefolkningen:
Vitamin D3: 20 mikrogram (µg) om dagen i sommerhalvåret og 30 mikrogram i vinterhalvåret.
Fiskeolie-kapsler: 600-1200 mg om dagen, hvis man spiser fisk efter anbefalingerne i de 8 kostråd, og 1200 mg om dagen, hvis fisk ikke er noget man spiser.
Men inden du begynder at tage ekstra vitamin D3 vil jeg anbefale, at du får målt kroppens indhold af dette vitamin samt B12 (cobalamin), folinsyre (folat) og homocystein hos lægen via en blodprøve. Vitamin D og B12 er altid relevante vitaminer at holde øje med hos mennesker med sclerose, da mangel på disse 2 vitaminer kan give nogle af de samme symptomer som sclerose. Og generelt er det er altid bedst at få klarlagt kroppens aktuelle behov, inden man begynder på at tage kosttilskud.

Jeg har et par supplerende kommentarer i relation til kostrådene:
I relation til kostrådet om at begrænse indtaget af mættet fedt fra mejeriprodukter, ost og kød også kaldet for animalsk fedt, så vælger nogle mennesker med sclerose at være ekstra forsigtige med, hvad de spiser af kød og fedt. Helt præcist er det fedtsyren arakidonsyre, som man forsøger at begrænse indtaget af. Dette skyldes en overbevisning om, at fedt fra kød, indmad, mejeriprodukter og æggeblommer kan øge betændelsesaktiviteten (inflammationstilstanden) hos mennesker med sclerose pga. indholdet af arakidonsyre. Derfor vælger man kun at spise magert, lyst kød fra fjerkræ et par gange om ugen og kun 1-2 æggeblommer om ugen. Det mørke kød fra de firbenede dyr (okse, kalv, lam og svin) undgås så vidt muligt. Denne teori er ikke videnskabelig bevist, og det er derfor mange regler og restriktioner, som man lægger ned over sin kost på et spinkelt grundlag, med den viden vi har i dag omkring sclerose.

Jeg anbefaler normalt kød fra firbenede dyr 1-2 gange om ugen til aftensmad (maks. 500 gr. om ugen inklusiv pålæg), lyst kød fra fjerkræ 1-2 gange om ugen, én kødfri dag samt 2-3 aftner med fisk på menuen. Og magre mejeriprodukter, herunder ost.
Fisk og fiskeprodukter er en super god kilde til protein, og samtidig indeholder specielt fede fisk (laks, ørred, hellefisk, sild, makrel m.fl.) det sunde fedt, omega-3 fedtsyrer også kaldet fiskeolie. Desuden jod, selen og vitamin D. Vi skal alle sammen spise 200 gerne 300 g fisk og fiskepålæg om ugen, og da omega-3 fedtsyrer faktisk hæmmer betændelsestilstande i kroppen, er det helt klart en fordel for mennesker med sclerose, at spise meget fisk.
De fedtstoffer som vi til gengæld gerne vil fokusere på i kosten, er de sunde umættede fedtsyrer, som kommer fra planteolier, nødder, mandler, kerner, frø og avokado eller sagt på en anden måde, fra planteriget – vegetabilsk fedt. Og så selvfølgelig fra fede fisk. Fra disse fødevarer får vi bl.a. de essentielle umættede omega-3 og omega-6 fedtsyrer.
Planteolier er at foretrække frem for smør og margarine af forskellig slags. Til at stege i kan du med fordel vælge raps- eller olivenolie, og de fungerer også begge fint i f.eks. dressinger. Hørfrøolie, valnøddeolie m.fl. indeholder også en fin fordeling af de gode typer fedtsyrer, men kun til kolde retter. For mange er det passende at spise 1-3 spsk. planteolie om dagen.

Kulhydrat i form af tilsat sukker tilfører ikke kroppen andet end energi – ingen vitaminer, mineraler eller kostfibre. Samtidig er der forskningsresultater som peger på, at sukker kan øge betændelsestilstande i kroppen, hvilket jo ikke er ønskværdigt hos mennesker med sclerose. Derfor er det en god idé, at forsøge at begrænse indtaget af sukker, men på en balanceret måde, så der stadigvæk er plads til eksempelvis lidt god, mørk kvalitetschokolade og et stykke kage i ny og næ.
Der er mange teori omkring kunstige sødemidler, som f.eks. Aspartam, og udvikling og forværring af sclerose. Og en del forskere er bekymrede over vores forbrug af kunstige sødemidler, da forskningen på området viser meget forskellige bivirkninger ved dem. Men i forhold til sclerose er det på nuværende tidspunkt ikke bevist, at Aspartam forværrer sygdommen eller er en medvirkende faktor i udviklingen af sygdommen. Men det kan på den anden side heller ikke udelukkes, at Aspartam måske påvirker nervesystemet hos mennesker med sclerose negativt. Så derfor anbefaler jeg også efter et forsigtighedsprincip, at man forsøger at begrænse indtaget af kunstige sødemidler.
En alternativ mulighed kunne være det naturlige sødemiddel Stevia. Stevia er op til 300 gange sødere end sukker, men indeholder næsten ingen kalorier og påvirker ikke blodsukkeret. Da der indtil videre ikke er indberettet nogle bivirkninger ved brug af Stevia, lyder det jo rigtigt lovende. Der er lige blevet offentliggjort flere spørgsmål og svar på netrådgivningen om netop Stevia, hvis du er interesseret i at læse mere.

Afslutningsvist vil jeg bare lige generelt kommentere på rygning og alkohol. Rygning kan måske forværre sclerose og endda øge risikoen for at få denne sygdom. Så hvis du ryger, stop, og undgå så vidt muligt passiv rygning. Forbrug af alkohol skal helst holdes på et begrænset indtag efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Maks. 14 genstande om ugen for kvinder, og ikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed. 

Fysisk aktivitet og sclerose er et område for sig, og på Scleroseforeningens hjemmeside kan du læse meget mere om dette. Hvis du har et konkret spørgsmål omkring fysisk aktivitet, så er der altid mulighed for, at sende det til fysioterapeuten her på netrådgivningen.
Jeg beklager at svaret blev så langt, men jeg håber, at du har fået noget hjælp i forhold til kost og generel livsførelse med sygdommen sclerose.
 

Skrevet d. 24 april 2013