Kortvarige symptomer
d. 12 august 2011

Jeg har siden diagnosen MS i januar i år konstant haft føleforstyrrelser. De er varierende i udtryk og styrke, men der er ikke gået én eneste dag, uden at de har været der. Jeg har udover føleforstyrrelser haft enkelte attaks, hvor jeg ikke har været i tvivl om, at det var attaks. Disse har været problemer med at gå på det ene ben og med balancen. Jeg har fået bekræftet, at det var rigtige attaks - men dog milde. Det ene attak fik jeg behandling for med binyrebarkhormon, hvor gangbesværet forsvandt igen.

Mit spørgsmål går på føleforstyrrelserne. Jeg vil gerne vide, om disse også er attaks, eller om de skyldes den stress tilstand, jeg har været i siden diagnosen. Min neurolog har fortalt mig, at man sagtens kan have attaks, der viser sig kun som føleforstyrrelser, og at de plejer at være den "milde form for MS".

Jeg ved, at man definerer attaks som noget nyt og konstant i kroppen, der varer mere end 24 timer.
Hvad er disse så udtryk for: Ekstrem brænden i begge fødder i ca. 10 minutter. Det har jeg oplevet én gang.
Smerter i hænder og fingre over flere dage. En kradsende fornemmelse over hele kroppen over uger. Følelse af at det ene ben - altid højre - ikke bevæger sig som det andet i f.eks en halv dag. Kæben der ligesom sætter sig fast over flere uger. Føleforstyrrelser i mund og svælg - som har man brændt sig på noget varmt - i ca. to døgn. Synsforstyrrelser, hvor jeg ser tre-dobbelt samt er meget svimmel i 3 timer - kun oplevet en gang.
Og meget andet!
Men som sagt varierer det, hvor noget varer i mere end 24 timer og andet blot et par timer.

Skal jeg regne med at det altid vil være sådan i mit tilfælde? Eller kan jeg håbe på, at det på et tidspunkt forsvinder, når jeg er blevet mere afklaret med sygdommen og ikke længere stresser over det?

Når man har MS vil man også kunne opleve en række symptomer af kort varighed, som ikke skyldes attakker eller anden form for sygdomsaktivitet. Symptomerne er typisk føleforstyrrelser, der kommer og går, men kan også være synsgener, styringsbesvær, kraftnedsættelse eller andet. En symptomtype er Uthoffs fænomen, hvor nerveledningen bliver dårligere ved stigende kropstemperatur. Hvis man har et område, hvor nerveledningen i forvejen er dårlig på grund af sklerose, skal der kun mindre ændringer i kropstemperaturen til at forværre generne. Der kan også fremkaldes symptomer ved opvarmning, som man ikke har lagt mærke til tidligere. Forværringen har intet med et skleroseattak at gøre, og der er heller ingen risiko for at udløse attakker, hvis man på grund af fysisk aktivitet får øget kropstemperatur. Under alle omstændigheder svinder symptomet til samme stadie det var, når man køles ned.  

En anden symptomtype kaldes paroxystiske anfald (kortvarig anfaldsvis sklerose forværring), hvor årsagen formentlig er "impulsstøj" fra periodevis ustabile nervefibre. Denne symptomtype er også udtryk for skader, som sklerosen tidligere har afsat og derfor heller ikke tegn på attak eller aktiv sygdom. Paroxystiske symptomer kan man forsøge at behandle med Gabapentin eller andre lignende præparater.

Du må snakke med din skleroselæge, om noget af det du oplever, kan være små attakker og om andet kan være paroxystiske symptomer, som man kan forsøge at behandle/stabilisere. Endelig har nogen kvinder forværring af symptomer der er relateret til menstruationscyklus og andre kan have uerkendte urinvejsinfektioner, der provokerer Uthoffs fænomen. Mulighederne er mange, men I kan forsøge at "sortere" lidt i det.

Skrevet d. 12 august 2011