Gå til hovedindhold

Kognitive problemer eller krisereaktion

Spørgsmål

Jeg er en pige på 25 år, der har fået stillet sclerose-diagnosen i starten af november. Jeg har haft problemer med synet. Og siden har jeg haft lermithes (rislen ned ad ryggen, når jeg bøjer hovedet), og en smule snurren i venstre ben. Jeg er naturligvis trist over diagnosen, men dét der bekymrer mig mest for tiden, er dét der foregår eller ikke foregår i mit hoved. Den sidste halvanden måneds tid, har jeg slet ikke fungeret rent mentalt. Jeg har meget svært ved at være sammen med andre - fordi jeg ikke kan finde ud af at snakke med dem. Der dukker simpelthen ingenting op i mine tanker. Derudover føler jeg mig kluntet, akav og overvåget. Så alle bevægelser jeg gør, gør jeg med en idé om, at det virker mærkeligt. Jeg har fuldstændig mistet min humoristiske sans, min initiativrighed - og er næsten sunket ned i apati.

Hvis nogen spørger mig om noget, er der god chance for, at jeg ikke kan svare på det - selvom jeg egentlig godt ved det. Når nogen snakker, kan jeg komme med et: hehe, nå ja eller nå ok - men mere sker der ikke rigtig. Jeg tør heller ikke kigge folk i øjnene. Derfor er det meget pinefuldt at være sammen med nogen. Jeg undgår det meste der involverer andre mennesker, også arbejde. Når jeg så er alene, tuder jeg - fordi jeg føler jeg har mistet mig selv, og ikke ved hvad jeg normalt ville gøre i en given situation. Jeg er simpelthen så frustreret, og føler ikke at nogen forstår mig. De fleste tror, at det er en slags krise jeg gennemgår, efter at have fået diagnosen, men jeg har haft det sådan hér fire gange før - siden jeg var 20. Gået i depressions-numbness-humør - og før har der ikke rigtig været noget særligt der har udløst det. Det er bare kommet. Når jeg har det normalt, er jeg enormt glad, sjov og intelligent, og nu kan jeg på ingen måde kende mig selv. Det hele er væk.

Mit spørgsmål er så, om det kan være noget kognitivt, forsaget af sclerosen? Er det et typisk kognitivt sclerose-symptom? og i så fald, kan jeg gøre noget ved det - eller må jeg bare vente til det går over. De andre gange, jeg har haft det sådan her, har det varet omkring 3 måneder, og så er det helt ovre igen.

Svar

Jeg tror mange med sclerose vil kunne genkende din tvivl.
Dit spørgsmål drejer sig om "hvad der er hvad", når du som nydiagnosticeret oplever at fungere helt forskelligt fra det normale og forandret i kontakten med andre. "Kan det være noget kognitivt forårsaget af sclerosen eller er det en krisereaktion?", sådan som andre peger på.
Du fortæller herudover, at du har haft dette "depressions-numbness-humør" 4 gange tidligere, hvor du ikke var i krise. Så forståeligt nok undrer du dig over, hvad der er på spil.
Helt generelt er det sådan, at kognitive problemer af forskellig sværhedsgrad kan opstå i forbindelse med et scleroseattak, og at det kan fortage sig igen i løbet af nogle uger eller måneder i lighed med andre attaksymptomer. Det går over "af sig selv", sådan som du har oplevet.

En del nydiagnosticerede beskriver, at de har haft forskellige symptomer før diagnosen, og her kan det ikke udelukkes at sygdommen har "rørt på sig", og så er gået i sig selv igen. Dette kaldes også stumme plaks. Dette kunne være en mulig forklaring. En anden mulighed er at du kan have haft nogle depressive perioder, f.eks. de såkaldte vinterdepressioner, hvor man har en særlig opmærksom på et muligt lavt D-vitaminniveau.

Det er reelt svært at vide, hvad der er mere præcist er problemet, når spørgsmålet drejer sig om kognitive problemer. Er det betændelse/skader i hjernen, eller er der tale om nogle af de mange andre faktorer, som påvirker vores kognitive funktionsniveau. Ofte er der tale om en kombination af faktorer.
Der er nemlig mange andre forhold, som påvirker det kognitive funktionsniveau, f.eks. krisereaktioner, depression, smerter, påvirkning af medicin, træthed mm. Træthed og hurtig udtrætning er ofte et følgesymptom til sclerose, især i forbindelse med et attak, hvor personen er udmattet og nervesystemet "træt". Her vil ens formåen og energi typisk blive meget lavere end normalt.

Det er altså svært at give dig mere entydige svar på dine spørgsmål, og jeg vil råde dig til at tale med din neurolog om det. Denne kender også dine undersøgelsesresultater og historie nærmere, og kan nok give klarere svar. Undertiden vælger man også at foretage en neuropsykologisk undersøgelse, som mere systematisk udreder det kognitive billede.

Udover det nævnte, er det vigtigt at du medtænker det psykologiskes betydning for, hvordan du oplever dig selv lige nu. Det er en stor omvæltning og voldsom påvirkning af hele ens liv at få sclerose. Det sætter naturligvis mange tanker, følelser og reaktioner i gang og giver uro og bekymring for symptomer og fremtiden. Det påvirker hele ens adfærd og nærvær, og kører forstyrrende parallelt med andre ting, man foretager sig.
Derfor er der i Scleroseforeningen et tilbud om gratis psykologsamtaler til alle der får eller har sclerose. Man skal dog være medlem af Scleroseforeningen. Det er erfaringsmæssigt godt at have nogen, der kender til sygdommen og problemstillingerne at tale med.