Gå til hovedindhold

Kognitiv træning - hvor

Spørgsmål

Jeg har kognitive vanskeligheder som følge af min sclerose, hvor kan jeg få behandling for dette, og er det en udgift som kommunen dækker, ligesom jeg kan få vederlagsfri fysioterapi.
Det er ikke den neuropsykologiske undersøgelse jeg efterspørger, den har jeg fået foretaget. Det er hvad gør jeg nu, jeg ved at der findes hjælp til træning, men hvor får jeg hjælpen?

Svar

Kognitiv/neuropsykologisk træning/rehabilitering tilbydes flere steder. Landets 2 Sclerosehospitaler i Haslev og Ry tilbyder kognitiv træning/indlæring af kompenserende strategier, se kontaktinfo her.   

Der skulle også være mulighed for at få kognitiv træning i din kommune. I København foregår det på Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). Der er ændret lidt på kriterierne for at modtage undervisning på CSV. De skriver i deres brochure, at borgere i Region Hovedstaden frit kan henvende sig til gratis udredning. Evt. undervisning er gratis for borgere i København.
CSV: e-mail csv@csv.kk.dk, hjemmeside: www.csv.kk.dk, telefon: 3286 0686 

For borgere i andre kommuner skal hjemkommunen give tilsagn til betaling af undervisningen. I Hillerød har de Kommunikationscentret, som ligeledes udfører udredning og undervisning. Jeg har desværre ikke kendskab til, hvordan det forholder sig i resten af landet.