Klage over manglende behandling
d. 22 november 2009

Min forhistorie:

I oktober 1993 får jeg de første føleforstyrrelser, hvorpå jeg kontakter sygehuset men bliver sendt hjem med den besked, at det er en form for nervebetændelse, der er i familie med sclerose. De orienterer mig om, at jeg nok skal forvente, at det er noget der kommer igen, når jeg for eksempel er stresset.

I marts 2000 får jeg så nye føleforstyrrelser. Jeg ringer derfor til min læge, for at høre hvad diagnosen fra sygehuset egentlig lød på. Min egen læge er der ikke, så jeg taler med en af de andre læger i konsultationen, der fortæller mig, at det er noget nervebetændelse, men han synes, at jeg skal komme ind til en nærmere undersøgelse. Jeg får først tid hos egen læge i maj.

Lægen finder epikrisen frem og oplyser mig om, at det er en form nervebetændelse, der kommer og går. Hun siger til mig, at når hun er stresset bliver hun svimmel og når jeg er stresset, ja, så får jeg føleforstyrrelser. Jeg ser ikke selv epikrisen, hvorfor jeg går beroliget hjem.

I gennem de næste 9 år er jeg gentagende gange (17) til egen læge, hver gang på grund af dårligt velbefindende, både fysik og psykiske, som hun hele tiden henviser som symptomer på overbelastning.

I februar 2009 får jeg så kraftige føleforstyrrelser (kramper), at hun ikke længere kan bortforklare disse med stress.

Ved konsultationen kommer hun pludselig i tanke om at der i den epikrise, der ligger fra sygehuset (hun har aldrig, i de mellemliggende 9 år, nævnt denne) - vist var noget med noget nervebetændelse. Hun nævner at det jo muligvis kan være sclerose, men at det må nerologerne afgøre.

I tiden inden jeg bliver indkaldt til et andet sygehus, søger jeg oplysninger om sclerose over nettet.


'


'Det går efterhånden op for mig, at det er sclerose og at alle de symptomer, jeg har haft gennem de sidste 9 år, er på grund af sclerosen.

Dagen før jeg skal til forsamtale på det andet sygehus tænker jeg, at jeg lige så godt kan få en kopi af epikrisen fra det første sygehus med derind, da de jo højst sandsynlig skal se den alligevel. Da jeg får kopien, opdager jeg som det første, at der under diagnose står: sclerosis disseminata. Jeg er fuldstændig lamslået. Dybt undrende over at min egen læge ikke har set dette.

Efterfølgende får jeg kopi af hele min patientjournal. Her opdager jeg, at lægen, jeg talte i telefon med tilbage i april 2000, har noteret: "Pt. ringer og forespørger om vi har gl. journal fra sygehuset, da hun var indlagt med føleforstyrrelser. Det er kommet igen. (med fedskrift): Journal findes frem og der står DS som diagnose. Dette ikke sagt i telefonen, tilrådes tid mhp snak om undersøgelserne."

Da jeg kommer til den pågældende tid hos egen læge i slutningen af maj skriver hun: "Paræstesierne på lårene er ophørt igen for ca. 2 uger siden. Jeg har gennemgået journalen for hende og omtalt nervebetændelsen i 93 som en demyeliniserende lidelse, som er i familie med DS, men der er ikke grund til panik nu, hvor alle sympt er væk igen!"

Så står jeg her, 9 år efter det der højst sandsynlig har været mit andet attak, med en diagnostitiseret sclerose, med store arvæv i både højre og venstre side af storehjernen samt i rygmarven - skader, der ifølge videnskabelig forskning, kunne have været reduceret væsenligt, hvis min egen læge havde gjort sin pligt og havde sendt mig videre til dety andet sygehus, så jeg var kommet i behandling allerede dengang - sådan som hendes kollega tilrådede.

"Ingen grund til panik" er vel en kommentar man kan give symptomer efter en forkølelse, og ikke når der foreligger mistanke om Dissimineret Sclerose!?

Nu er mit spørgsmål til dig: Hvad gør jeg ved denne sag?

Jeg mener ikke min praktiserende læge har udført "god lægegerning", hun har negliseret en kollegas råd omkring diagnosen og undersøgelser, og hun har bagatelliseret alvorlige symptomer gennem 9 år, på trods af en mistanke om DS fra sygehuset - en mistanke hun er vidende om siden maj 2000.

Hvilke muligheder har jeg for erstatning i denne sag?

Efter min opfattelse er der klart et grundlag for, at rejse en klagesag, vedrørende det forløb du beskriver.

Klagen over den praktiserende læge skal ske til Patientklagenævnet. På hjemmesiden www.pkn.dk kan du søge oplysninger under online klageadgang og se vejledningen om klagemuligheder. Klagen skal indgives på et særligt klageskema, der ligger på hjemmesiden.

Der kan indhentes hjælp til at udfylde skemaet  hos din regions patientkontor, ligesom Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan kontaktes på telefon: 33889500 (fra klokken 10-14).

Det er vigtigt, i forbindelse med klagens indgivelse, at det meget præcist beskrives, hvad man klager over og at dette underbygges med journaludskrifter. Den beskrivelse af hændelsesforløbet, du har lavet i dit sprøgsmål, er udmærket som udgangspunkt og journaludskrifter skal vedlægges i kopi.

På hjemmesiden kan du ligeledes se, hvordan klagen behandles.

Muligheden for erstatning har jeg svært ved at udtale mig om, men mit råd i lignende sager, samt sager om eventuel fejlbehandling, er, at få klagen indgivet og lade det sagkyndige panel behandle den, og dernæst af hensyn til dig selv, prøvw at lade være med at få klagesagen til "at fylde for meget".

Jeg ved at sidstnævnte bemærkning er nemmere sagt end gjort.

Skrevet d. 22 november 2009