Kløe efter Copaxone injektion
d. 8 maj 2012

Jeg får Copaxone, kan det passe at det giver allergiske reaktioner?
Det klør nogen gange flere dage efter sprøjtningen. Vi har en plan for stik, som bliver fulgt. Det hæver igen og bliver rødt, klør og det er ubehageligt. Vi har også observeret, at det blusser op, efter jeg har spist. Den allergiske reaktion kommer efter indtagelse af mad, som jeg har kunnet spise uden reaktioner før opstart med Copaxone.

Det kan godt passe at Copaxone giver en allergisk reaktion omkring indstikstedet. Det er meget normalt, især i starten når man opstarter med Copaxone. Huden kan blive påvirket af medicinen og der kan opstå kløe, svie, smerte, rødme og hævelse, alle ting der gerne skulle aftage kort tid efter injektionen og helst være væk et døgn efter.

Der er flere ting man kan gøre for at lindre, f.eks. en køle pude eller kølende creme, på huden lige efter injektionen. Man kan også prøve med antiinflammatorisk creme, hvis der er hævelse og rødme. Hvis det klør, kan det nogen gange hjælpe med antihistamin.  

Hvis der fortsat er svie, hævelse og kløe flere døgn efter, er det en god ide, at kontakt en sygeplejerske på den klinik du er tilknyttet, for igen at gennemgå injektionsteknik, for at se om det har en indflydelse. Der udover vil det være en god ide, at sygeplejersken ser og vurder hud reaktionen, for at tage stilling til hvad der skal gøres. Din oplevelse af, at det bluser op efter indtagelse af mad, er ligeledes noget du bør drøfte med en læge på den skleroseklinik du er tilknyttet.

Jeg håber at rådene kan hjælpe dig, så det fremover bliver acceptabelt for dig at tage Copaxone.

Skrevet d. 8 maj 2012