Kateter tilstopning – er topkateter bedre
d. 13 januar 2012

Er det muligt at et topkateter kan være et godt alternativ til et KAD?
Min svigerfar har KAD, men det fungerer meget ustabilt, det stopper til, hvilket er meget smertefuldt for ham, da der ofte er timers ventetid på at få skyllet kateteret eller få omlagt det.

Topkateter har samme tilbøjelighed til at stoppe til som et kateter gennem urinrøret (KAD).
Topkater kan være et alternativ, hvis din svigerfar ikke kan komme af med vandet. Det samme gælder selvkateterisation (RIK), såfremt han kan mestre teknikken selv.
Lider din svigerfar derimod af urininkontinens i betydende grad, vil topkateter formentlig skulle kombineres med brug af ble.

Når kateteret hos din svigerfar stopper til ofte, bør han undersøges for, om han har dannet blæresten, og han bør have blæren skyllet ren for bundfald regelmæssigt hos hjemmeplejen/sygeplejersken. Det vil almindeligvis sige 2 – 3 gange om ugen.

Du kan læse mere om blæreskylning og om topkateter i tidligere svar
http://www.scleroseforeningen.dk/da/Spoerg-eksperterne/Netraadgivning/Sp...

Skrevet d. 13 januar 2012