Gå til hovedindhold

Kan synsforværring forebygges

Spørgsmål

Efter at jeg i 2008  fik konstateret sclerose, har jeg med års mellemrum haft to attakker, som begge har bevirket nedsat syn. Udsigten til at miste så meget af synet, at jeg ikke kan læse eller køre bil virker meget skræmmende.
Ved min kontakt med sundhedspersonale (neurologer, øjenlæger, sygeplejerske) har jeg spurgt, om jeg selv kan gøre noget (+/-) for at forebygge eller begrænse yderligere skader på synet.
Jeg har fået nogle mere generelle svar:
• Der er ikke noget specielt jeg kan gøre
• Følg den behandling der er aftalt med neurologen for at forhindre flere attakker
• Respekter trætheden og  egne grænser i øvrigt
• Spis sundt og dyrk motion. Det er godt for alle -  også mennesker med MS.
Det virker jo fornuftigt, men da det er mit indtryk, at der forskes meget i bl.a. synsnerveproblematikken, er jeg meget nysgerrig efter at vide, om der ikke blandt disse forskere er nogen som ved, eller har en formodning, om ting der bør gøres eller undgås for at skåne synet mest muligt.
Jeg tænker fx på brug af solbriller (specielle typer), læselys med en bestemt bølgelængde/farve, undgå opdrætslaks med farvestof eller?
 

Svar

Jeg forstår godt din frygt og dit brændende ønske om at kunne forebygge yderligere synstab. Jeg er enig med de 4 ting, du har fået oplyst af andre. Tilstrækkelig B- og D-vitamin hører også med, så hvis det ikke er målt på et tidspunkt, kan du anmode egen læge om det.
Hvis der sker forværring i synet, skal du kontakte øjenlæge.
Jeg er ked af at måtte skuffe dig.