Kan methotrexat bruges mod psoriasis kombineret med MS
d. 29 september 2010

Jeg fik konstanteret sclerose i 1997. Sclerosen har holdt sig i ro uden de store problemmer. I hverdagen mærker jeg heldigvis ikke til det, lidt træthed hvis jeg tager for hårdt fat. 
Jeg får ingen medicin.

Mit spørgsmål går ud på at for 2-3 år siden fik jeg psoriasis, hvilket genere mig en del, da det er hele kroppen, hovedbund, øre m.m der er angrebet. Jeg har prøvet lysbehandling uden virkning, nu mener hudlægen at vi skal prøve methotrexat, hvordan fungere det sammen med sclerose?

Der er ingen særlige problemer ved at bruge methotrexat mod psoriasis, hvis man samtidig har multipel sclerose.

Methotrexat anvendes en sjælden gang til progressiv multipel sclerose, hvis patienten ikke opfylder kriterier for andre behandlinger, men jeg plejer at forklare patienten, at der er mulig omend lav effekt bedømt på et enkelt studie med dosis 7.5 mg/uge, men at der også er lav bivirkningsfrekvens. Methotrexat er et gammelkendt stof, der også anvendes til leddegigt ofte i højere doser.

Skrevet d. 29 september 2010