Kan man stadig få skannet sine halsvener
d. 18 august 2016

Jeg ved at Zambonis teori er blevet debunked, men jeg har forsket lidt i hele CCSVI verden. Jeg lider ufattelige meget af hovedpine. Hver morgen og op til mange gange om dagen, må jeg spise Treo - jeg er klar over, at det ikke er en langtidsløsning, men indtil nu fjerner det smerten, så det er det jeg har at lege med. Af de erindringer af folk som har fået foretaget indgrebet, har jeg kunnet læse, at det de har til fælles er at deres hovedpiner er blevet lindret. Jeg vil derfor gerne henvises (ellers betaler jeg selv) for ultralydsundersøgelsen, der kan afsløre, om jeg har en eller anden form for blokering. Smerten "plejer" at stamme derfra tror jeg, og der er altid spænding der. Har I mulighed for at sige mig, hvor jeg kan henvende mig for at få sådan en undersøgelse?

Jeg kan desværre dårlig hjælpe dig. Flere undersøgelser viste, at de blokeringer (stenoser) man i visse tilfælde så i halsvenerne, i langt de fleste tilfælde ikke var reelle og afhang af andre faktorer, ikke mindst af den læge der undersøgte venerne og trykkede med ultralydshovedet. Jeg mener ikke længere danske ultralydslæger undersøger halsvener, men du kan sikkert finde flere tilbud i udlandet på nettet.

Skrevet d. 18 august 2016