Kan man altid omstøde et testamente
d. 24 oktober 2010

Min far døde i marts i år og havde oprettet testamente.
Vi er 2 døtre og 4 børnebørn.
Vores mor døde i 1993 og far sad i uskiftet bo, han oprettede testamentet i 2005.
Kan min søster omstøde det? Vi arver 1/4 efter ham og vores børn 3/4 efter den nye lov, men han oprettede det efter gammel lov, og han fik ikke besked om den nye lovs konsekvenser, ellers havde han ændret den.
Han ville påskønne vores børn, men ikke mere end ½.

Kan man altid omstøde et testamente?

Svaret afhænger af, hvordan testamentet er formuleret.
Jeg vil derfor anbefale, at du kontakter en advokat, som kan hjælpe dig med en fortolkning af testamentets bestemmelser, om hvor meget de forskellige arvinger skal arve.

Hvis et testamente er oprettet sådan, at det opfylder de formelle krav, så er det meget svært at få det omstødt. Det er i sidste ende domstolene, som afgør, om testamentet er ugyldigt.

Skrevet d. 24 oktober 2010