Kan jeg tegne indbo- og ansvarsforsikring
d. 22 november 2009

Jeg har på nuværende tidspunkt en ulykkesforsikring men ikke andet. Jeg vil nu gerne udvide min forsikring med en indbo- og ansvarsforsikring. Min ulykkesforsikring blev stiftet før jeg blev syg, men skal jeg regne med at mit forsikringsselskab vil stejle når de hører om min diagnose?

Du behøver ikke være så bekymret, da det ikke normalt kræver afgivelse af helbredsoplysninger at tegne en indbo- og ansvarsforsikring. Derfor behøver du som sådan heller ikke at oplyse om din situation. Tværtimod kan det at du tegner en forsikring mere, i tilknytning til den allerede tegnede ulykkesforsikring, betyde en samlerabat og dermed en lidt billigere ulykkesforsikring også.

Skrevet d. 22 november 2009